Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1922, Blaðsíða 11

9
igennem sletten, ud i søen. På grund af jordsmonnets be-
skaffenhed har den vist fra først af her dannet to arme
omkring en holm. Denne holm har holdt sig i århundreder,
indtil det endelig lykkedes elven at ødelægge den helt, så
at der nu kun er grus- og sandslette, der bliver tør i den
tørre sommertid. Elven fik navnet Oxarå, ifg. sagnet fordi
en økse tabtes i den. At det forholder sig rigtigt med denne
ledning af elven ses af, at dens gamle, oprindelige leje
endnu helt kan følges. Endnu bemærkes, at elven etsteds i
selve kløften danner en udvidelse, så at der ligesom frem-
kommer en lille sø, som senere fik en så sørgelig bestem-
melse. Nu havde man fået det vand, man savnede, både til
mad og drikke og til tvæt.
Adgangen til tingpladsen nordfra var en sti igennem
lavaen; ligeledes østfra; oprindelig var denne vej (sti) lige
langs med søens nordre rand; men ved ændringer i jords-
monnet måtte denne opgives og en ny laves længere nord
På. For dem, der kom fra vest og syd, lavede man en sti
ned igennem selve kløften, hvor den endnu er. Op af
kløften mod øst førte en sti overfor Tingvoldsgården; men
i nyere tid har man lagt en banet vej længere mod nord
igennem kløftens bund og ført den ud af den over det
lille vandfald på østvæggen. Denne banede vej burde være
foretaget med større skønsomhed og skånsomhed end
tilfældet er. Den har ødelagt en del af det oprindelige,
uberørte.
På denne plads samledes man altså og opholdt sigi 14
dage. Da skulde man først og fremmest have »tag over
hovedet", uagtet meget eller alt, hvad der foregik på tinget,
foretoges under åben himmel. Så opførte man sig »boder",
d. v. s. man opførte af tørv (og sten) 4 vægge, i reglen i
form af en lang firkant, 3—4 alen høje, og lavede taget
derover af vadmel. Dette førte man med sig fra og til stedet