Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1922, Blaðsíða 27

25
deltog en mængde folk, måske overhovedet alle; der kunde
da være trængsel; engang faldt en mand og blev trådt
under fødder, heldigvis dog ikke ihjæl. De andre dage i
ugen har domstolene virket som forholdene, sagernes mængde,
krævede det. Det er tydeligt, at domme især er bleven
fældede om natten. Begge søndage samt tingets slutnings-
dag skulde lovretten holde møder, og ellers når der trængtes
dertil. Der er ingen tvivl om, at den har holdt mange
flere møder end disse. Onsdagen »midt i tinget" var en
særlig terminsdag, betalingsdag. Der er ingen tvivl om, at
man som oftest har haft fuldt op at bestille hver dag. Men
naturligvis skulde der tid til andre ting også, måltider osv.
Der kan have været dage, hvor der ingen pligtarbejder var
at udføre. Dem har man så nyttet til private gøremål, sam-
taler med venner, lege og forskellige adspredelser.
Forskellige begivenheder, vi kender fra altinget, både af
den ene og den anden art, skal nu fremdrages.
En af de vigtigste begivenheder i dets historie er ind-
førelsen af kristendommen i år 1000. Vor ældste kilde,
Are frode, beskriver denne således på sin korte, kærnefulde
måde: (Da Qizur og Hjalte, den nye tros forkyndere,
kom ridende østfra og kom til søens østlige hjørne, sendte
de bud efter alle deres venner, fordi de havde hørt, at
deres fjender med våben vilde formene dem adgang til
ungsletten; så hedder det): Dagen efter gik Qizur og
Hjalte til lovbjærget og fremførte deres ærinde; det for-
tælles, at de talte på en aldeles udmærket måde; men det
skete derefter, at de, den ene efter den anden, nævnede sig
vidner og erklærede sig udmældte af lovsamkvem med hin-
anden, de kristne og de hedenske, og forlod siden lov-
bjærget. Da bad de kristne Hall på Sida, at han skulde
fremsige deres love, dem som skulde passe fer kristen-
dommen; men han frigjorde sig for deres opfordring derved,