Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.11.1983, Blaðsíða 48

XLVI
gere teksten mere episk tilfredsstillende, mere spæn-
dende, men resultatet er - delvis pá grund af svig-
tende evne hos redaktoren - ofte blevet en farvelos,
luftig og forvirret tekst.
B-teksten.
Fra den del af teksten, som er baseret pá E1 og
Dim, kan nævnes folgende novationer fælles for B1 og
B2 overfor A og C:
B 35, E1 cit. 1: B'’s “eÍNs gvðs” og B2’s “guds” er sekundært i
forhold til C’s “einn gud” (=E1); tilsvarende læsemáde mangler
i A.
B 37, E1 cit. 2: B'-2’s “hiti” er sekundært i forhold til AC’s
“birte”, svarende til latEl’s “splendor” og vnEl’s “lios”; en
nærliggende forklaring pá læsemádens opstáen er fejllæsning af
forlægget.53
I den resterende del af teksten er B1’2 fælles om en
lang række læsemáder, som ikke findes i A og C,
enten sáledes at AC stemmer overens overfor B1,2
eller A og C har hver sin afvigende læsemáde (B1>2:
A : C). Eksempler kan bl.a. findes linjerne: 3 (: AC), 5
(: AC), 16 (: AC), 17 (: A : C), 18 (: AC), 194 (: A: C),
198-99 (: A : C), 200 (: AC), 202 (: AC), 205-207
(: AC), 208 (: A : C), 217 (: AC), 219-20 (: AC), 224
bis (: AC), 225 (: AC), 226 (: AC), 230 (: AC), 236 (: A
: C), 239 (: AC), 242 (: A : C), 245-48 (: AC), 251
(: A : C), 254 (: A : C), 265 (: AC), 281-83 (: AC),
292-93 (: AC).
Karakteristisk for B1,2 er især nogle plussteder i
forhold til AC med klerikalt (prækenagtigt) indhold,
se 245-48, 281-83, 292-94; smáudvidelser af samme
53 Der er ikke grund til at antage nogen forbindelse mellem B’s
læsemáde og læsemáden “hite” i vnEl, der jo svarer til ABC’s
“uermir”.