Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.11.1983, Blaðsíða 85

LXXXIII
skriveren, cf. L. F. T.-H. p. CLXXIII, B. E. p. li, J. H.
p. 31 f.
Der er ingen eksempler pá dobbeltskrivning af
vokalerne e og v i Esv, cf. L. F. T.-H. p. CLXXIV, B.
E. p. li, J. H. p. 30.
Forbindelsen ‘vá’ forekommer foruden i adverbiet
svo, skrevet sáledes, i substantivet ván, der skrives
vann 43v28. I de ovrige tekster angives skrivemáden
vo/uo at være enerádende, cf. L. F. T.-H. p. CLXXIII
n., B. E. p. li, J. H. p. 30 f.
Der er ingen eksempler pá skrivemáden ie for ‘é’.
Pronominet vér skrives altemerende vær og ver (2
gange hver).
Skrivemáden avmbavn 43vl4 med av for ‘u’ i 2.
stavelse har paralleller i Damusta saga, cf. L. F. T.-H.
p. CLXXV + n., og er vist i det hele taget ikke
ualmindelig.41 Om formen kvlvm 43rl2 = kvölum
kunne være en (med v for av skrevet) parallel til de
ofte noterede former med svind af v foran ö,42 eller
om der er tale om en skrivefejl, forekommer usikkert.
Folgende skrivemáder og ordformer kan endvidere
nævnes:
myskvnn 43v32, myrgins 44rl2 (cf. B. E. p. lviii),
elligr 43v6, annligr 43r24, van(n)liga 43vl4, sattan
43r2, vinnr 43v4fn (cf. B. E. p. liv, J. H. p. 34),
snema 44rl2, heims hins 43v2 og heims sins 43v3 for
heimsins.
Skrivemáden -fv/fu- for normalortografiens -f-, som
synes at være almindelig i de andre tekster, fore-
kommer ikke i Esv, cf. L. F. T.-H. p. CLXXVI, B. E.
P- lviii, J. H. p. 36.
41 Cf. f.eks. Stefán Karlsson, EIM 7, p. 40; Oskar Bandle, Die
Sprache der Guðbrandsbiblía, BA 17, Kobenhavn 1956, p. 66, 82.
42 Cf. f.eks. Jón Helgason, MI 2, p. X.