Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.11.1983, Blaðsíða 218

CCXVI
Det synes pá nuværende tidspunkt ikke at være
muligt at klarlægge de nærmere omstændigheder
omkring 179’s tilblivelse. Sth. 6 synes at have befun-
det sig pá Sydlandet fra tidligt i 1600-tallet indtil om-
kring 1690, senest 1693, da hándskriftet kan registre-
res i Stockholm. Der er nemlig her, sandsynligvis for
1652, taget endnu en, formentlig direkte, afskrift af
hándskriftet af og/eller for præsten Þorsteinn Björns-
son pá Utskálar,11 og man har desuden med udgangs-
punkt i marginalier i hándskriftet med storre eller
mindre sikkerhed kunnet identificere ejere eller bru-
gere af hándskriftet i denne periode som bosid-
dende forskellige steder pá Sydlandet. Sáledes var
hándskriftets ejer i 1647 muligvis en Arni Hinriks-
son, om hvem man, selv ud fra de sparsomme op-
lysninger der foreligger om ham, kan slutte, at han
sandsynligvis har kendt Jón Erlendsson. Det synes
imidlertid teoretisk at have været muligt for Jón
Erlendsson at benytte forlægget i hele den periode,
han var virksom som skriver.
Det fremgár af en notits i 179 (bl. 84v), skrevet af
en vis Finnur Þórarinsson, at han i 1687 (el. 1689?)
solgte hándskriftet til en vis Gísli Amason,12 men
hverken kober eller sælger har kunnet identificeres,
og der findes ingen oplysninger om, hvomár eller fra
hvem Arni Magnússon erhvervede hándskriftet. Iden-
tificering af forskellige hænder, der har udfyldt de af
Jón Erlendsson efterladte tomme pladser og skrevet
11 Det drejer sig om et stort hándskrift, som er splittet op i
forskellige AM-numre, og hvoraf en del er gáet tabt. Om hándskrif-
tet har indeholdt en afskrift af Esv er usikkert. Cf. Desmond Slay,
Romances, p. 22 f.; Peter Springborg, op.cit. p. 81 ff. Báde Blais-
dell, op.cit. p. CXI, og Christopher Sanders, op.cit., som diskuterer
problemet, hælder til den opfattelse, at der snarest er tale om en
direkte afskrift.
12 Aftrykt af Blaisdell, op.cit. p. CIV.