Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.11.1983, Blaðsíða 201

CXCIX
hvnanngs 171: vngr 3; OdaÍNs 4, 113, vinnstri 186:
Odains 115; skirN 80, 239, vornn 79: spvrnÍNgar 140.
Der er eksempler pá n, n eller n for ‘n’ i stillingen
mellem vokaler, foran d/ð og foran r, f.eks. einnÍNg
60, forvnnadt (med n) 186: einÍNgv 60, forv neyti 143;
ennda 49, iNdia 148, grannð 155: kendv 171, 204,
enða 112; Sonnr 10: sonr 34, 38. Foran t og z skrives
derimod altid n for ‘n’: syntt 293, vnzs 4 o.a.
I tryksvag stilling skrives regelmæssigt n for ‘n’ i en
= “men” og “end”, desuden n for ‘n’ i himÍN tvngll 87.
Omvendt skrives n for ‘nn’ i dreken 188, tvlkin 131,
mikin 164, kristin (m.sg.nom.) 81: drecÍN 176, mikÍN
191.
‘pp’ skrives þ.
þ (pp) for ‘p’ forekommer enkelte gange: sppyr
133, lopptinv 86, 262, appttr 266, skopp 51, 56,
skipp 145.
Der skrives pt i ordene optt 259, optar 147, apttr
180, 266, eptir 70 o.a., heptta 178, krapttr 263, 213.
Desuden i hliptt (part. af hlífa) 243. pt og ft veksler i
loptti 208, 214, loftti 203.
‘r’ skrives normalt r. Eksempler pá ‘r’ efter lang
vokal er vær 55 o.a., nær staðr 237. Der er ingen
eksempler pá rr for ‘r’ i denne stilling. Der skrives r i
komparativerne framar 181, siþar 281 o.a. Adverbiet
hvar skrives dels hvr med overskrevet a, hvilket sand-
synligvis skal oploses hvar, f.eks. 83, 148, dels hvr
med r = ar over linjen, dvs. hvarr, f.eks. 47, 116.
Der skrives r for ‘rr’ efter lang vokal i hvar
(m.sg.nom.) 183, muligvis i nær, komp.?, 211. Efter
kort vokal skrives meget ofte r for ‘rr’: fer 143, sppyr
133, algior (m.nom.) 81, fyr (adv.komp.) 73 o.a.: giorr
(m.sg.nom.) 218, hverr (m.sg.nom.) 31, 233. gioR
(m.sg.nom.) 220 er det eneste eksempel pá r uden
for initial stilling.
I svagtryksstavelse skrives r for ‘rr’ i nockuri 255,