Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.11.1983, Blaðsíða 198

CXCVI
Vokaleme i svagtryksstavelse.
Svarabhaktivokal v forekommer aldrig i fuldt ud-
skrevne former, men i tre tilfælde anvendes ur-tegn
i forkortede skrivemáder: akcirs 125, fegurð 198,
fegwsti 250. Omvendte skrivemáder er: yðr (n.pl.) 70,
yðr (fem.sg.nom.) 97.
Svagtryksvokalen ‘i/e’ skrives næsten altid i; e fore-
kommer enkelte gange, f.eks. i snore 173, 192, sagðe
84, dreken 188. Endelsen -ir er skrevet ud én gang:
hverir 19. I semifortis skrives i i suffikseme -ligr,
-liga.
Svagtryksvokalen ‘u/o’ skrives normalt v; enkelte
gange forekommer o, f.eks. i forona/tvm 157, loppt-
ino 262, orrosto 25; ombon 132.
Konsonanter.
d og ð synes at veksle fuldstændig regellost som
betegnelse for normalortografiens d og ð. Dog fore-
kommer ð som betegnelse for d i initial stilling for-
holdsvis sjældent. Eksempler er: svdr 4, vida 6,
Gardarikis 13, sæmdar 123, dana 8, andi 39, velldi
95: svðr 136, viða 21, Miklagarðs 14, sæmð 10, ðana
10, anði 34, vellði 48. I visse ord skrives altid ð: gvð
31, 32 o.a., eða 19, 24 o.a.; i participiumsformer
skrives undertiden ð for ‘t’, men aldrig d, cf. ndf. Der
skrives þ = ð i forbindelse med forkortelsestegn i
siþan 47, 53 o.a., siþar 281 o.a.
For ‘dd’ skrives ð eller oftere d, cf. ovf., dd fore-
kommer ikke. Eksempler er : breið (subst.) 98, staðr
(præt.part.) 237, ridara 57, gredv (= greiddu) 150.
Bortfald af d mellem n og 1 i trekonsonantgruppe
findes i vanliga 132, anligr 91; vanlamað 293 stár
antagelig for vandla/nað.
En enkelt gang skrives ff (overprikket f) for ‘f: eff
78.