Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.11.1983, Blaðsíða 49
XLVII
art findes blandt eksemplerne ovf. Det kan desuden
nævnes, at B i Ev’s mellemværender med fremmed-
sprogede personer omtaler en tolk, se 18 “fretti fyr
tvlkÍN” B1, “fretti tulk þeira” B2, cf. 7-8 “til farar ok
tolka” B1 (“til fylgdar” B2) og 131 “spvrdi ... tvlkin”
B1 (B2 lakune). B’s tekst synes i det hele at være
præget af en svag tendens mod det mere konkrete og
naturalistiske, se f.eks. 201-202 (Appendiks 1, nr. 14).
Der er i og for sig intet i vejen for, at disse for B1,2
karakteristiske træk kunne være oprindelige i sagaen,
men i hvert tilfælde to af B1>2’s særlæsemáder synes
tydeligt at udskille sig som novationer:
B 245-48 “Nv - menn”, se ogsá var.app. til 244-45 og 248, som
ikke har nogen parallel i A og C, er en almen gudhengiven
betragtning lagt i munden pá Ev’s skytsengel, og dens naturlige
placering kunne være efter “fostriardar” 249, som en ind-
ledende kommentar til det folgende, eller efter “yfir” 253.
Betragtningen optræder imidlertid i B1 og B2 som en menings-
las afbrydelse uden forbindelse med den snævrere kontekst og
synes sáledes at afslore sig som en fejlplaceret interpolation.
B2’s tekst er mest páfaldende, mens B^’s kunne være et forsog
pá udglatning.
B’s læsemáde 265 “eða” B1>2 svarende til A 278-80 “Æirekr
mællti. æigi skal ek þat gruna. Eingillinn spurde Æirek.” A3,
lign. A4-gr., og C 285 “þa spurde eingillinn Eirek” C2, lign. C3,
virker umiddelbart mistænkelig. A er bedst i overensstemmelse
med sagaens regelmæssige replikskifter, men det má ind-
rommes, at Ev’s replik er sá intetsigende, at den kunne være
uoprindelig. Hvad enten A eller C er oprindeligst, má B
imidlertid antages at have en novation, cf. et lignende eksempel,
hvor B kun repræsenteres af B1, B 67-69: “er eigi... eða hvi erv
... - ok” svarende til A 81-84, C 80-84 “hui - þuiat”. Her har B
tydeligvis trukket to par spergsmál og svar sammen til et og
byttet om pá deres logiske rækkefolge, som findes i A og C.
Om dette tekststed (B 265) se desuden Appendiks 1, nr. 20.
Tolkningen af folgende eksempler er tvivlsom: