Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.11.1983, Síða 373
117
A 77, B 63-64, C 76, se n. 5 ndf.
B 67-69, cf. indl. p. xlvh.
A 101-11, B 85-95, C 100-10, cf. indl. p. XXXVin f.
A 107-11, B 91-95, C 106-10, cf. indl. p. XXXH f. og XLV.
A 110-11, B 94-95, C 109-10
8. (E1 cit. 8) I modssetning til A og E1 mangler BC et explicit
subjekt til verbet “ma lita”. A’s læsemáde “ma (meiga A1) lita
. . . þeir sem þess eru makligir (verder A1)” A^A1, lign. A4-gr.,
cf. var.app., stemmer dog sá dárligt overens med báde latEl’s
og vnEl’s ordlyd, at A’s prioritet i nogen grad' kan betvivles.
A 115-16, B 99-101, C 114-16
9. C2,3’s læsemáde “(marga hluti .. .) enn þier faheyrder og
okunner” med dativobjektet “þier” giver dárlig mening i sam-
menhængen, og det er nærliggende at forestille sig, at C2'3 her
har fælles fejl. En rimelig forklaring pá denne fejls opstáen
kunne være fejllæsning af et þó, og tænkte man sig, at *Esv’s
læsemáde havde været * . . . fáheyrðir ok þó ókunnir, havde
man et antageligt udgangspunkt for A’s og C’s læsemáder
(“(margra hluta . . .) ok fa heyrdir ok miog (-r A4-gr.) okunnir”
A3, lign. A^-gr.).1 B’s læsemáde (“(mart . . .) ok flestv<m>
monnvm erv þetta fa heyrðir hlvtir ok okvnnir” B1, B2 lakune),
som tydeligvis er en omarbejdelse, kunne muligvis bedst
forklares som en rettelse af C’s læsemáde, dvs. ud fra den
forudsætning at C2'3’s fejl havde været i det postulerede for *B
og *C fælles mellemled z. Det má dog nævnes, at D’s læsemáde
pá dette sted netop er . . og þo fá'heyrder” D2'1 122-23. D
bygger pá en C-tekst, der stemmatisk synes at være sidestillet
med C2 og C3, cf. indl. p. CCXLIV, og hvis denne D-læsemáde er
direkte overtaget fra forlægget og ikke en tilbagerettelse, er det
ikke muligt at antage den ovf. skitserede sammenhæng mellem
B’s og C’s læsemáder.
A 118-21, B 102-105, C 117-20, cf. indl. p. XXXVI f. og XLIX.
1 En sláende parallel til dette tekststed i Esv findes i Barlaams ok
Josaphats saga, udg. af Magnus Rindal, Oslo 1981, p. 24,21-23:
“Sem Josaphat hafðe þessa luti hoeyrt. þa mællte hann til Ballaams.
Mykla oc vndarllega luti oc þo fahœyrða. segir þu mer.”