Fróðskaparrit - 01.01.1961, Qupperneq 127

Fróðskaparrit - 01.01.1961, Qupperneq 127
Óðalsrætturin í Føroyum 133 hed ikke bliver hævet, vil det være om ikke muligt, saa dog overmaade vanskeligt for nogen at faa sin ejendomsjord samlet til et fast Brug«. Greinargerðin hjá ríkisdegnum til gr. 20 í lógini (1. c. s. 398) var bert ein endurtøka av tí, sum amtmaðurin segði. Á ríkisdegi varð óðalsrætturin ikki havdur á máli. í lógini frá 4. marts 1857 gr. 20 varð hereftir ásett, at óðalsloys* ingarrætturin skuldi verða avtikin, soleiðis at hann eftir 1. juli sama ár ikki Iongur kundi gerast galdandi. Óðalsrætturin hevur nú verið avtikin í meira enn 100 ár, inen kenslan av, at jørðin hoyrir slektini til og ikki kann verða seld ella Iatin fremmandum í hendi, er enn livandi í Føroyum, sum ferð eftir ferð kemur honum til sjóndar, ið hevur við arvaskifti at gera. Av og á hevur talan verið um at Iógfesta óðalsloysingarrættin av nýggjum í einum ella øðrum skapi. í einum løgtingsáliti frá 1943 (Lgt. 1943, s. 127) verður soleiðis tikið til: »Viðvíkjandi óðalsjørðini, var gamalur norskur óðalsrættur (loysingar- rætturin) galdandi her í Føroyum inntil 1857, tá hann var avtikin. Tað at óðalsarvingin eftir ta tíð misti lógligan rætt til, um arvalatarin hevði verið noyddur at selt, at loysa jørðina aftur innanfyri eitt ásett áramál, hevur ivaleyst gjørt tað, at nógv óðalsjørð er farin út av bygdini. Hetta spursmál kundi kanska verið vert eina gjøllari eftirkannan: Um loys- ingarrætturin skuldi verið innaftur førdur og tá í hvørjum lagi (formi). .« SUMMARY The article is about “óðalsrættur” (allodial right), i. e. the right of the family to landed property, especially the right of redeeming such property if it has fallen into the hands of strangers. A survey is given of the development of this right in the Faroes, on the background of the development in the other Scandinavian countries. By way of introduction, in section l is shown the etymological ac- cordance between the words “ætt” (family), “eiga” (possess), and “óðal” (allodium), dating back to a period when landed property was owned by the family, according to the earliest primitive conception even by the deceased members of the family, interred in the grave-mound near the farm. In section II is mentioned the right of the family according to the
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130

x

Fróðskaparrit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Fróðskaparrit
https://timarit.is/publication/15

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.