Fróðskaparrit - 01.01.1975, Page 43

Fróðskaparrit - 01.01.1975, Page 43
How old is the Faroese grannastevna? 51 Vedkommendes Erklæring i denne Anledning, samt i Tilfælde af Nægtning, at anfore de Grunde meddelte, paa hvilke der nægtes Samtykke.«8. Here there is no evidence in the context to indicate whether Ployen was thinking of the grannastevna as an annual event or not. In legislation before 1843, we find it laid down that local decisions for the village are to be taken by »de bedste Mænd«, i. e. the principal resident landholders. Thus in paragraph 8 of the Forordning af 2. April 1698, we read: »Ingen flere Hunde skal holdis end som af Sysselmanden udi det Syssel og de bedste Mænd i Bojgde-Lavet blive samtykte«. In the first two paragraphs of the Reskript af 11. Maj 1771, we see: »1. Hvert Bojdelag skal forblive ved den ældgamle paasatte Rosse-Skiben, medmindre de fleste af Stedets Beboere ved Overlæg af Sysselmanden skulde finde nodigt samme at for- andre. 2. Saadanne paasatte Rosse-Skibener skulle af Syssel- manden optegnes og af nogle af de bedste Mænd i Bðjdelaget underskrives, og saa læses til Tinge, da det siden gælder for dem saa fuldt som en Lov.«9 The machinery for settling the disputes that inevitably arose through joint land ownership was, until the first three or four decades of the nineteenth century had passed, either an appeal to the law, or action by the sýslumaður and amtmaður (until 1816, løgmaður and landfúii). As an example of the latter, I will mention a dispute at Gjógv, Eysturoy, over the main- tenance of the village bul!. After village squabbling, Johannes Poulsen of Gjógv on 2 April 1825 sent in a written complaint to sýslumaður S. J. Weihe, and the latter referred the matter to the Amt in a letter of 20 April (all without any reference to a grannastevna). Lobner’s reply was as follows: »For om mueligt paa en mindelig Afgiorelsesmaade, at faae hævet den af Johannes Poulsen i Giov, i hans under 2den dennes hertil indgivne Andragende, paaklagede Uorden, der skal have Sted i bemeldte Boigde- laug, med Hensyn til Tyreholdet, og hvorover Hr. Sysselmand i Skrivelse af 20de sidst, har afgivet Deres Betænkning, — troer Amtet det rigtigt, at der af samtlige Beboere i Bðigden, saaledes som andre Steder er Brug, ved Deres Mellemvirkning, oprettes en Contract, hvori der udtrykkelig
Page 1
Page 2
Page 3
Page 4
Page 5
Page 6
Page 7
Page 8
Page 9
Page 10
Page 11
Page 12
Page 13
Page 14
Page 15
Page 16
Page 17
Page 18
Page 19
Page 20
Page 21
Page 22
Page 23
Page 24
Page 25
Page 26
Page 27
Page 28
Page 29
Page 30
Page 31
Page 32
Page 33
Page 34
Page 35
Page 36
Page 37
Page 38
Page 39
Page 40
Page 41
Page 42
Page 43
Page 44
Page 45
Page 46
Page 47
Page 48
Page 49
Page 50
Page 51
Page 52
Page 53
Page 54
Page 55
Page 56
Page 57
Page 58
Page 59
Page 60
Page 61
Page 62
Page 63
Page 64
Page 65
Page 66
Page 67
Page 68
Page 69
Page 70
Page 71
Page 72
Page 73
Page 74
Page 75
Page 76
Page 77
Page 78
Page 79
Page 80
Page 81
Page 82
Page 83
Page 84
Page 85
Page 86
Page 87
Page 88
Page 89
Page 90
Page 91
Page 92
Page 93
Page 94
Page 95
Page 96
Page 97
Page 98
Page 99
Page 100
Page 101
Page 102
Page 103
Page 104
Page 105
Page 106
Page 107
Page 108
Page 109
Page 110
Page 111
Page 112

x

Fróðskaparrit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Fróðskaparrit
https://timarit.is/publication/15

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.