Fróðskaparrit - 31.12.2000, Qupperneq 8

12 HANS ANDRIAS DJURHUUS. ÁLVALEIKUR
ANALYSE AF UDVALGTE EMNER MED HENBLIK PÁ LITTERATURHISTORISK BESTEMMELSE
landet og sproget, uden i sig selv at ræk-
ke ud over dette statiske stade, men som
var en vigtig forudsætning for udviklin-
gen i retning af politisk bevidstgørelse. I
sit digt formulerer Patursson et krav om,
at færøsk skal gøres officielt sprog i
stedet for dansk, som tilfældet var.
Som betegnelse for denne kategori
kan vi bruge Aarseths betegnelse liberal-
romantik:
“Das Streben nach Freiheit findet sich so-
wohl in den Forderungen des progressiven
Biirgertums als auch in denen der unter-
driickten Volksgruppen nach Unabhangig-
keit und Selbstverwaltung” (Brøndsted,
1991: 2).
Den giver nationalromantikkens ideali-
sering en drejning i politisk radikal ret-
ning.
4. J.H.O. Djurhuus er den mest karakteri-
stiske repræsentant for romantismen.
Som eksempel kan nævnes hans digt
“Atlantis” (1917), som er en variation
over Lorelei-motivet. Ogsá H.A. Djur-
huus har skrevet tekster, hvor mennesket
bliver offer for naturens dæmoniske
kræfter, bl.a. i ‘Bergtikin’ (1915), som er
den første romantiske novelle i færøsk
litteratur.
5. Organismetanken. Begrebet organisme-
tanken bruges her i Age Henriksens de-
fmition:
“Og dette er da organismetanken, at den syn-
lige verden er en uhyre stor organisme, gen-
nemtrængt af en altomfattende bevidsthed,
der kan indtræde i det enkelte menneskes
forestillinger, sádan at verden der vágner op
til bevidsthed om sig selv” (Henriksen, 1975:
24).
Hovedpersonen i Álvaleikur, Sig-
mundur, og elverfolket er besjælet af en
og samme ánd. Denne ánd løfter menne-
sket op fra en væren, som er styret af ma-
terialisme og egoisme, og som afgrænser
og fastláser dets udfoldelse, fordi det her
kun er i stand til at søge sit eget. Mod-
sætningen hertil er den væren, som søger
ud over sig selv og gár op i en alnaturens
harmoni.
Udover Alvaleikur som eksempel pá
organismetanken kan man ogsá nævne
H.A. Djurhuus’ digt “Hagin og kirkjan”
(1908) (Udmarken og kirken), som han-
dler om Gud i naturen. Andre vigtige re-
præsentanter er Sverre Patursson og Rik-
ard Long.
Konklusion
Den færøske litteraturforsker Turið Sigurð-
ardóttir mener, at romantikken i færøsk lit-
teratur varer til 1946 (Sigurðardóttir, 1998).
Det har ikke været min hensigt at diskutere,
om lige netop dette árstal er det mest
oplagte valg. Men som det vil være frem-
gáet af ovenstáende, er der det interessante
og komplicerede ved færøsk litteratur, at
den ikke udvikler sig i et kronologisk for-
løb fra romantik over realisme/naturalisme
til modemisme, der er tværtimod tale om
samtidighed eller parallelforløb. Disse
strømninger har deres udspring i et og sam-
me kraftcenter, nemlig den nævnte sang-
digtning, som opstod blandt færinger i
København fra 1876 og fremefter. Det
revolutionerende ved denne digtning var, at
den var skrevet pá færøsk. Denne opdagel-
se af modersmálet som et kultursprog med
litterær bærekraft forløste et stort digterisk