Føroya kunngerðasavn A og B - 29.12.1983, Qupperneq 219

235
Føroyum, skal hann, til skattskyldan
heldur uppat, gjalda skattin til ta
kommunu, sum hann var skattskyldug-
ur í, tá hann flutti burtur. Men um
skattgjaldarin eftir tað, at hann læt
bústað sín frá sær, framvegis er skatt-
skyldugur her á landi sambært 1. § nr. 5,
tá verða regiurnar í 41. § 3. stk. nýttar.
45. §. Kommuna, sum ikki metir seg
at hava fingið sín part av kommunu-
skattinum sbr. 44. § 2. stk., ella ikki
metir býtið av kommunuskattinum hjá
einum persóni millum kommunurnar at
vera rættan, kann í seinasta lagi 1 ár og 3
mánaðir aftan á tað álmanakkaárið er
úti, ið kært verður um, senda kæru um
hetta til skattakommununa við upplýs-
ingum um tað tíðarskeiðið, skattaborg-
arin hevur búð í kommununi. Um
kommunur ikki verða samdar um, hvør
skal hava skattin ella um býtið av
honum, hevur líkningarráðið ta enda-
ligu avgerðina. Líkningarráðið ger nærri
reglur fyri, hvussu býti av upphæddini
millum kommunurnar verður útrokn-
að.
46. §. Kommunuskatturin verður á-
líknaður av somu inntøku, sum nýtt
verður, tá landsskatturin verður álagd-
ur.
2. stk. Rentur, sum ikki koma undir
frádrátt eftir 33. § 1. stk. nr. 1 í hesi lóg,
verða frádrignar í útroknaða komm-
unuskattinum við 14% av rentuupp-
hæddini. Hjúnafelagar gera sjálvir av,
hvussu rentur, sum ikki koma undir
frádrátt eftir 33. § 1. stk. nr. 1 í hesi lóg,
skulu býtast teirra millum. Tó má sam-
anlagdi frádrátturin, tey fáu í komm-
unuskatti, ikki fara upp um 14% av sam-
anløgdu rentuupphæddteirra. Umsoer,
at samanlagdi kommunuskatturin hjá
hjúnafelagunum aftan á, at 14% av
samanløgdu rentuupphædd teirra er
drigin frá, tá vísir hall, kann hetta verða
sin bopæl pá Færøerne, svares skatten,
indtil skattepligten ophører, til den
kommune, hvortil han ved bortrejsen
var skattepligtig. Sáfremt den skatte-
pligtige efter bopælens opgivelse ved-
blivende er skattepligtig pá Færøerne i
medfør af § 1, nr. 5, kommer reglerne i §
41 stk. 3 dog til anvendelse.
§ 45. Enkommune, dermener, atden
ikke har fáet sin andel af kommune-
skatten iflg. § 44, stk. 2 eller hvis den
mener, at fordelingen af kommuneskat-
ten for en person mellem kommunerne
ikke er rigtig, má senest 1 ár og 3
máneder efter udløbet af det
págældende kalenderár gøre anmeldelse
herom til skattekommunen, med op-
lysninger om tidsrummet for skatte-
yderens ophold i kommunen i det pá-
gældende ár. Opnás der ikke enighed
mellem kommunerne om, hvilken af
dem, der er berettiget til skatten, eller
hvorledes fordelingen skal finde sted
afgøres spørgsmálet endeligt af lig-
ningsrádet. De nærmere regler om af-
regningen mellem kommunerne fast-
sættes af ligningsrádet.
§ 46. Kommuneskatten pálignes af
samme indkomst, som anvendes ved be-
regningen af landsskatten.
Stk. 2. Renter, derikkekanfradrages
efter § 33, stk. 1, nr. 1, fradrages i den
udregnede kommuneskat med 14% af
rentebeløbet. Ægtefællerne bestemmer
selv, hvorledes de renteudgifter, som
ikke kan fradrages iflg. § 33, stk. 1, nr. 1
i denne lov, skal fordeles mellem dem.
Det samlede fradrag i kommuneskatten
má dog ikke overstige 14% af deres
samlede renteudgifter. Hvis nu ægtefæl-
lernes samlede kommuneskat bliver
negativ efter fradrag af 14% af deres
samlede renteudgifter, kan det negative
beløb fradrages i næste árs kommune-
skat. Ægtefællerne bestemmer selv,