Búfræðingurinn - 01.01.1940, Qupperneq 106

Búfræðingurinn - 01.01.1940, Qupperneq 106
100 BU FR Æ ÐINGURINN Reynsla rafmagnsgirðinganna er mjög liagstæð, eins og skýrt var frá í byrjun þessarar greinar. I fyrstu eru skepn- urnar að vísu áleitnar við girðingarnar, þar sem þær eru svo veikbyggðar, en þegar þær lirekkjast á rafmagnskipp- unum, fá þær ótta af þeim og leita ekld á þær nema mjög litið. Þarf ])vi að hafa gát á girðingunni í fyrstu, meðan skepnurnar eru að venjast við liana. Stofnkostnaður og viðhald er mörgum sinnum minna en við venjulegar girð- ingar, raforkan verður tiltölulega mjög ódýr, svo að þessar girðingar verða mun ódýrari í rekstri en aðrar girðingar. Reynslan á Huanneyri síðast liðið haust var mjög í sam- ræmi við erlenda reynslu. Við seltum upp tvö girðingar- hóll’, annað fyrir stórgripi með einum streng i 70 cm liæð frá jörðu, hitl fyrir sauðfé með tveimur strengjum í 35 og 70 cm hæíð frá jörðu. Bæði hólfin voru reyrnl nokkurn tíma. Veittum við ])ví oft og einatL atliygli, að dýrin kippt- ust við, er þau snertu virinn og liörfuðu stundum all- langt frá lionum. Þctla vildi engu síður til með sauðfé en liross og kýr. Virtist mér jafnvei, að sauðféð lialda sér fjær girðingunni og verða meira um rafmagnskippina en nautgripum og hrossum, er það snerti vírinn með hausn- um. Engin kind slap]) úr girðingunni, meðan athugunin stóð vfir, en frekasl vildi hera á l)ví, að kálfar og kvígur gerðu sér dæll við liana með því að stökkva vfir. Var það einkum á einum stað, þar sem vírinn var slakur. En eftir að það liafði verið lagfært, bar ekki á þvi. Það er injög auðvelt að flytja rafmagnsgirðingar, og má það sums slaðar teljast mikill kostur. Víða hér á landi mundi vera lientugt að styrkja gamlar girðingar með 1—2 rafmagnsleiðandi strengjum. Er lientugast að gera það á þann veg að negla þverspitu á annan hvern staur og festa rafmagnsstrengjunum þar á, svo að þeir lialdist um 30 cm úl frá gömlu girðingunni, þeim megin sem skepnurn- ar sækja á hana. Mundi þannig með litlum kostnaði mega gera gamlar og lélegar girðingár að góðri vörzlu, án þess að kostnaður við það yrði verulegur. GUÐM. .Ié)NSSON
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168

x

Búfræðingurinn

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Búfræðingurinn
https://timarit.is/publication/696

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.