Fróðskaparrit - 01.01.1985, Blaðsíða 104

108
BÓKAUMMÆLI
kant og med de til grund for nummereringen
liggende dateringer i en spalte til venstre pá
siden; supplerende oplysninger, bl.a. frem-
og tilbagevisninger, er tilføjet i noteform.
(D) »Oversættelser«, s. 131-40, en fortegnelse,
sprog for sprog og med titlerne grupperet efter
genre, over de Heinesen-tekster, der er blevet
oversat, — med tilføjede løbenumre hen-
visende til den kronologiske oversigt. (E)
»Novellefortegnelse/Digtfortegnelse«, s. 141-
46, en opregning i alfabetisk orden af de
danske titler pá samtlige Heinesens bidrag
til de to genrer, til etablering af overblik, og
uden reference til andre afsnit. (F) »Litteratur
om og interviews med William Heinesen«,
s. 147-72, en registrering efter samme retnings-
linier som gældende for den kronologiske
oversigt af, hvad der i tidens løb er skrevet
om forfatterskabet, — uden angivelse af, pá
hvilke omráder fuldstændighed eventuelt er
tilstræbt. (G) »Register«, s. 173-211, — et
kombineret titel- og navneregister, hvor begge
begreber forstás meget bredt, men hvor
»navne« dog alligevel ikke omfatter anmel-
dere nævnt i afsnittet »Arbejder i bogform«.
»Om William Heinesen«
Talen er om en kort selvbiografisk skitse
skrevet i tredje person til Dansklærerforenin-
gens Grylen og andre noveller, 1978; den bru-
ges her uden klargøring af, at ophavsmanden
er Heinesen himself, — hvilket i en biblio-
grafisk sammenhæng dog turde være mindst
lige sá foruroligende, som at afskriften rum-
mer adskillige vidnesbyrd om svigtende kor-
rekturlæsning. — Skitsen opgør iøvrigt for-
fatterskabet til syv romaner, syv digtsam-
linger og syv novellesamlinger, samt en bio-
grafi over kollegaen og vennen Jørgen-Frantz
Jacobsen.
»Arbejder i bogform«
Afsnittet registrerer ialt 27 titler. Hertil kom-
mer 46 numre, der dækker senere udgaver/
oplag, og 60 numre, der dækker oversættelser.
Med andre ord beslaglægger arbejderne i
bogform 133 af de 447 numre, som forekom-
mer i den kronologiske oversigt.
Afsnittet giver mulighed for interessante
iagttagelser vedrørende receptionen af Heine-
sens forfatterskab, — idet oplagstallene i vidt
omfang er anført. Umiddelbart iøjnefaldende
er det, at lyrikken har vakt meget begrænset
opmærksomhed, ogsá hos de litterære kritike-
re. Debutsamlingen Arktiske Elegier opnáede
slet ingen anmeldelser, og de tre følgende
samlinger opnáede tilsammen fire anmeldel-
ser; vennen Otto Gelsted tegnede sig for to,2
Tom Kristensen og Christian Rimestad for
hver en. Oplagstallene ser sáledes ud: Ark-
tiske Elegier (1921), 250 eks.; Høbjergning ved
Havet (1924), 500 eks.; Sange mod Vaardybet
(1927), 265 eks.; Stjernerne vaagner (1930),
300 eks.; Den dunkle Sol (1936), 150 eks.;
Hymne og Harmsang (1961), 1500 eks.; Pano-
rama med Regnbue (1972), 1500 eks. End
ikke det snævre udvalg af digte fra samlin-
gerne 1924-36, som Regin Dahl og Ole Wivel
foretog i 1955, ændrede billedet. De 150 eks.
af Den dunkle Sol rakte til 1965, — hvilket
ár Gyldendal indlemmede samlingen i »Spæt-
tebøgerne« (ikke, som oplyst s. 12, i »Ugle-
bøgerne«) i et oplag pá 3000 eksT
Slet sá trægt gik det ikke med romanerne,
selvom det ogsá her er tydeligt, at 1960’ernes
billigbogsindustrielle boom reddede Heinesen
ud af et dødvande. I 1961 blev han indvalgt
i Det danske Akademi, og samme ár blev
Blæsende Gry (oprindelig udsendt i 1934 i
1500 eks.) genudgivet i en omarbejdet og for-
kortet version i 4000 eks., hvortil siden føjedes