Grønlandsposten - 31.12.1946, Blaðsíða 10

264
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 11-12 — 1946
de tilvante Forestillinger om grønlandske Forhold,
og at sørge for, at vi ved Bedømmelsen af de Pro-
blemer, som Danmarks Arbejde i og for Grønland
stiller os, afkaster os den tunge Rustning af over-
leverede Forestillinger, som vi hidtil har slæbt rundt
med, og ser paa Forholdene med friske Øjne.
Vi maa gøre os klart, at det Billede af Grønland,
som hidtil har været bestemmende for den alminde-
lige Opfattelse herhjemme, i Dag kun er Billedet af
noget, som engang var. Det gamle Grønland, Sæl-
fangstens Grønland, det »primitive« Grønland, det
Grønland, hvor Befolkningens Eksistens hvilede i sig
selv paa et Grundlag af Nøjsomhed og højt udviklet
Evne til at faa alt ud af det lidet, Landet direkte
ydede, er gaaet i Graven og vil aldrig mere genopstaa.
Aar sagerne hertil er mange, men to bør særlig frem-
hæves. For det første: Den grønlandske Natur har
ændret sig og har tvunget Sælfangeren til at blive
Fisker eller Bonde, med større Mulighed for at tjene
Penge, men mindre for at klare sig selv uden at be-
høve noget fra Verden omkring sig. For det andet:
Vi har selv gjort vort til at ændre Grønlændernes
Syn paa, deres Interesse for Verden. Vi har selv ind-
ført et Oplysningssystem, som, hvilke Mangler det
end er behæftet med, saa dog uimodsigeligt har vendt
Grønlænderens Øjne mod andre Horizonter, end dem
han arvede fra sine Forfædre. Grønlænderen er ikke
mere aandeligt indelukket i sit Land. Trods alle de
Hindringer, som Sprogvanskeligheder og Fattigdom
lægger i Vejen, er Grønlænderen dog umættelig in-
teresseret i den Verden udenfor Grønland, som vi
selv har vist ham, selv har paatrængt ham, om man
vil. Dermed er det ogsaa givet, at han maa sammen-
ligne sine Kaar med Verdens omkring ham, og der-
med har vor Opgave i Grønland i afgørende Grad
skiftet Karakter. Alle danske Foregangsmænd i
Grønland, fra Hans Egede til Daugaard-Jensen, har
været stillet overfor den Opgave at hjælpe Grønlæn-
derne et Skridt fremad og opad indenfor deres egen
Verden. Denne Opgave har nu totalt skiftet Kar ali-
ter: Den er at hjælpe Grønlænderen under hans Ud-
brud fra denne Lilleverden. Vor Opgave er da ikke
mere blot at beskytte Grønlænderen mod Verdens
Storme ved at lægge en Mur omkring ham, bag hvil-
ken han kan krybe i Skjul. Vor Opgave er nu ogsaa
at bringe ham i Kontakt med denne Verden paa en
saadan Maade, at han kan blive Borger deri med
lige Ret og lige Ansvar.
Men denne Opgave kan vi kun løse, hvis vi gør
os klart, at hele det grønlandske Samfunds Struktur
staar overfor en uundgaaelig Omkalfatring. Og paa
dette Punkt kan det ikke bestrides, at Betænkningen
har været en Skuffelse for mange. Betænkningen op-
summerer en lang Række Forhold, hvor Fremskridt
indenfor de bestaaende Rammer er anbefalelsesvær-
dige, eller den holder sig simpelthen til at udtale
Tilfredshed med allerede igangværende Foranstalt-
ninger, som vist næppe nogen har tænkt, at der kunde
være Utilfredshed med. Det, der savnes i Betænknin-
gen, er et Tegn paa, at dens Fædre har gjort sig
klart, at der nu er indvarslet en helt ny Tid i Grøn-
land, at vi nu staar overfor Nødvendigheden af at
gaa til Bunds, ned til Problemernes Rod, i vore Over-
vejelser med Hensyn til de grønlandske Samfunds-
forhold.
Jeg skal nævne nogle Eksempler til Belysning af,
hvad jeg mener:
Den Mur, som i Dag omgiver Grønland og afskærer
Kontakt med Verden omkring det, er først og frem-
mest opbygget paa et økonomisk System, hvis Opret-
holdelse i sig selv forudsætter en saadan Afspærring.
Dette System har som sin Kærne Monopolet, Statens
Monopol paa al Handelsvirksomhed til og fra Grøn-
land, men Systemet gaar i sin Udbygning i Virkelig-
heden langt videre. Det har ganske overtaget enhver
Form for økonomisk Virksomhed i Landet. Der fin-
des ikke en Haandværker eller Arbejder, som ikke
arbejder for Staten; Omsætningen af Landets egne
Produkter til Brug i Landet selv formidles, bortset
fra den allermest primitive Omsætning indenfor de
enkelte Bebyggelsers Grænser, af Staten; hele Pro-
duktionen i Landet foregaar for Statens Regning.
Dette kunde i og for sig være, hvad det være vil, der
siges jo adskilligt til Forsvar for et saadant System,
men Ulykken er den, at paa Grundlag deraf er hele
det økonomiske Liv i Grønland løsrevet fra enhver
Forbindelse med de økonomiske Vilkaar, som er af-
gørende udenfor Grønland. Ved vore Bestræbelser
har vi skabt et fuldstændigt økonomisk Vacuum, som
til sin Opretholdelse kræver en hermetisk Tillukning
af Grønland, fordi det selvfølgelig er en Umulighed
at tillade selvstændig økonomisk Aktivitet af nogen
som helst Betydning at trænge ind paa et saadant
Systems Omraade.
En anden af spærrende Konsekvens af Systemel:
Det berøver Befolkningen enhver Mulighed for selv-
stændig Deltagelse i Landets økonomiske Liv, enhver
Mulighed for at faa Lejlighed til at udøve et selv-