Grønlandsposten - 31.12.1946, Blaðsíða 12

266
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 11-12 — 1946
Selv om en Transithavn ved Egedesminde vil be-
tyde, at der skabes et Aktivitetscentrum med Mulig-
hed for en rimelig teknisk Udbygning, et levende
Sted, hvor der kan arbejdes og uddannes, hvor dyg-
tige faguddannede Arbejdere virkelig kan faa Brug
for deres Evner, hvor der paa et økonomisk forsvar-
ligt Grundlag kan betales en ordentlig Arbejdsløn
til en effektiviseret Arbejdskraft, og hvor man staar
rustet til at møde en ny Nødssituation af den Art,
som faldt over os i 1940, saa har alle disse Mulig-
heder paa Forhaand tabt Slaget overfor den Ulempe,
at Umanak faar færre Skibsbesøg. Man undersøger
end ikke Mulighederne for at hindre, at Forholdet
bliver ensbetydende med færre Skibsbesøg i Umanak.
Ligesom Betænkningen paa det for Grønland saa
vigtige Omraade, det økonomiske Liv, ikke synes at
tage virkelig tilbundsgaaende Stilling til Problemer-
ne, synes det mig, at det samme gælder visse andre
Felter. Sundhedsvæsenet er vel det Felt, hvor de
største Resultater opnaaes, og dog mangler man no-
get. De virkelige Problemer for Sundhedsvæsenet i
Grønland i Dag er to: Tuberkulosen, og Foranstalt-
ninger til Epidemibekæmpelse i et Grønland, som
har nøjere Kontakt med Omverdenen end det nuvæ-
rende, og som ikke kan opdeles i fra hinanden af-
spærrede Distrikter. Angaaende det første af disse
Problemer savner man en Undersøgelse af de Mulig-
heder, Sanatoriespørgsmaalet indebærer. Det andet
Spørgsmaal omtales ikke.
I det hele taget kan man ikke befri sig for den
Følelse, at Betænkningen er opbygget paa Grundlag
af et Materiale, som i mange Henseender har været
utilstrækkeligt. De kyndige, som har været tilkaldt,
har næsten alle været indenfor Styrelsen, saaledes at
Muligheden for at faa nye Impulser udefra paa For-
haand var udelukket. Blandt de af Styrelsens Folk,
som var tilkaldt, har de, som kender Grønland, som
det er i Dag, spillet en mindre end beskeden Rolle.
Det, som Udvalget har manglet, synes at have været
et virkeligt Materiale af Oplysninger at arbejde med,
og man har derfor maattet gaa frem med en Forsig-
tighed, som har maattet drives saa vidt, at virkelige
Resultater ikke har kunnet opnaas i fornødent Om-
fang. I 1921 var der forud for Rigsdagens Behand-
ling af de grønlandske Forhold gaaet en Kommission
bestaaende af Folk, som kendte Grønland og dets
Forhold, som gennemgik og drøftede de da forelig-
gende Problemer. Resultatet af dette Arbejde blev,
at da Rigsdagen fik Sagen til Behandling, havde man
et virkeligt Materiale af exakte Oplysninger at bygge
paa, og Resultatet blev et godt Skridt fremad. Nu
staar vi igen i en Brydningstid. Forholdene under
Krigen, det at Grønland uden Forberedelse i organi-
sationsmæssig Henseende blev kastet ud i den Situa-
tion at skulle løse en Mængde Opgaver, som hidtil
officielt havde været uløselige, gav Anledning til, at
der blev gjort en Rigdom af Erfaringer, at en Mængde
nye Ideer dukkede op. Og Udviklingen i Grønland
har ogsaa rent bortset fra de af Krigen skabte sær-
lige Vilkaar naaet frem til et helt nyt Stade. Hele
dette Materiale er til Dato faktisk uprøvet herhjem-
me, har ligget upaaagtet hen. Vi skylder Grønland
at underkaste det en tilbundsgaaende Undersøgelse,
fordi det er nødvendigt, at vi afstikker Vejen fremad
efter de Retningslinier, som nødvendiggøres af den
nye Tilstand, den nye Aand i Grønland, og ikke blot
nøjes med at gaa ad de gamle tiltrampede Stier, som
blev stukket ud under helt andre Forhold end de nu
eksisterende.
Betænkningen bør sikkert ses under denne Syns-
vinkel, altsaa som et Arbejdsprogram for det gamle
Grønland, vi gaar i Gang med, samtidig med, at vi
straks tillige gaar i Gang med Arbejdet paa at ud-
finde de Principper, hvorefter det nye Grønland skal
skabes. :—
Diskussionen fortsættes hele aftenen
Efter landsfoged Eske Bruns tale, der blev hilst
med stærkt bifald, blev mødet afbrudt en times tid
af en smørrebrødspause, hvorefter den meget store
forsamling fik valget imellem en rask dansemik og en
genoptagelse af diskussionen. En stor del af de til-
stedeværende valgte at gaa tilbage til foredragssalen,
hvor der allerede var tilmeldt mange nye talere.
Den første paa talerstolen var grev Eigil Knuth, der
gjorde sig til en varm talsmand for en udbygning af
den unge Grønlands Radio, der var oprettet og gen-
nemført under krigen og allerede da havde faaet stor
betydning for den grønlandske befolkning, men siden
var blevet sørgeligt forsømt. Styrelsen er maaske nok
•klar over, at radioen repræsenterer en fremtidsop-
gave paa Grønland, men den mener alligevel, at det
dog vist er at overvurdere sagen at kræve een mand
ansat specielt for at tage sig af radiofonien deroppe.
Radiomandens opgave bestaar ikke blot i at sørge
for foredrag eller anden underholdning eller delvis
yde bidrag selv, men han bliver nødt til at oplære de
forhaandenværende grønlændere (og danske for saa
vidt med) til at optræde. Han skal vække til almen-
forstaaelse af radiofoniens kulturelle betydning i et