Grønlandsposten - 31.12.1946, Blaðsíða 13

31. December
GRØNLANDSPOSTEN
267
land uden aviser og uden selvstændig litteratur. Han
skal iscenesætte diskussioner over aktuelle grønland-
ske problemer paa en saadan maade, at menigmand
rundt om paa bopladserne bliver levende interesseret
derved, han skal arrangere foredrag over emner, der
angaar dem. Alt ialt maa den sølle ene mand kende
landet vel, forstaa beboernes psyke, vide, hvad der
tiltrænges, kende til, hvem han kan bruge nær og
fjern til de og de emners behandling.
Forholdet ligger jo saadan, at meget af det, som
er miseren i dag, den tynde, spredte befolkning,
manglen paa oplysning, vanskeligheden ved at sende
kvalificerede lærere ud til de smaa, afsides bopladser,
den manglende samfundsfølelse, den manglende evne
til at forstaa dansk, misforstaaelsen af og mistilliden
til dansk styre '•— alt dette, som Styrelsen beklager og
fremfører som argumenter, naar det hævdes, at der
sker for lidt, — det har Styrelsen selv det nemmeste
og billigste af alle midler til at raade bod paa, blot
den spenderer løn, bolig og arbejdsvilkaar til een —
eller to mand — i Godthaab.
Provst Aage Bugge efterlyser en arbejdsform, un-
der hvilken de mange brogede opfattelser, der gør sig
gældende for Grønlands vedkommende, kan mødes
og gennemgaa den fornødne sortering, før det bedste
bliver virkeliggjort. Adskillige tjenestemænd og le-
dende grønlændere har længe næret ønsket om en
alsidig og regulært sammensat kommission, som den
absolut nødvendige fortsættelse af det foreløbig ori-
enterende arbejde, som betænkningen af 1946 repræ-
senterer. Jeg maa i sagens interesse benytte lejlig-
heden til at understrege, at tjenestemændene som
sagkundskab endnu ikke er kommet tilstrækkeligt
til orde, skønt der nu er gaaet halvandet aar, siden
der blev lukket op paa ny til Grønland, at vi bekla-
ger, vi er holdt udenfor den generaldebat om Grøn-
land af i dag, som hidtil næsten udelukkende er
ført mellem rigsdagsudvalget og landsraadets ind-
kaldte repræsentanter, ligesaavel som vi ikke har
kunnet faa indflydelse paa udformningen af betænk-
ningens enkeltheder, og at vi nærer alvorlig frygt
for, at vi eventuelt heller ildie i fremtiden i fælles-
skab og paa fuldt tilfredsstillende maade vil komme
til orde. Jeg kan derfor med min bedste vilje ikke
se andet end, at der heri er sket en alvorlig uret
mod tjenestemændene, ikke mindst mod dem, der
har arbejdet i Grønland under krigsaarene og sidder
inde med erfaringer og nyttigt materiale til støtte
for grønlænderne, saadan som de er i dag.
Dr. phil. Terkel Mathiassen udtrykte sin bekym-
ring for, at forholdet mellem grønlændere og danske
skulde være blevet daarligere. Hvis dette var tilfæl-
det, var det en meget alvorlig historie, som der sna-
rest muligt maatte bødes paa.
Museumsinspektør Holger Rasmussen, National-
museet, rettede en kritik mod aftenens disposition,
uden dog at fremkomme med noget sagligt indlæg.
Seminarielærer Frederik Nielsen udtaler, at betænk-
ningen er blevet en skuffelse selv for de mere mode-
rate kursændringsfolk. Betænkningen indeholder
dog mange gode ting, men den siger intet om, hvor-
dan disse skal virkeliggøres. Der maa en kursæn-
dring til. Grønlands indre udvikling har nødvendig-
gjort dette. Grønland har faaet en ny plads i ver-
densrummet: det ligger mellem Amerika og de rus-
siske staalværker ved Ural.
Efterskoleforstander M. Gam fremkom med et for-
nøjeligt indlæg, der vakte megen munterhed. Han
udtalte blandt andet: Vi mærkede, at det var en for-
del at have styret nærmere, og det var de flestes
ønske, at dette nye til dels maatte fortsætte efter
krigen. Maaske er nogle faldet fra siden. Det nytter
ikke at oprette nye stillinger i Grønland og lade de
paagældende nye embedsmænd virke hjemme. Det
er i Grønland, arbejdet skal gøres. Skylden for alt
det gale i Grønland er ikke at finde hos nogen be-
stemt person, men skyldes en nisse, der er paa spil
overalt: sgstemet. Nissen findes overalt, ogsaa paa
arbejdspladsen. Der hvisker han assistenten, forman-
den og maaske bestyreren med i ørerne, at kvinder
arbejder bedre end mænd. Det er systemet, der be-
virker, at det elektriske lys straaler fra butik, kontor
og bestyrerbolig, mens den anden ende af kolonien i
den henseende er mørkelagt. Nissen.er at finde paa
kontoret, hvor den grønne nysankomne assistent si-
ger du til den ældre dansktalende grønlandske kon-
torist, der til gengæld maa sige De til den unge dan-
sker. Nissen findes paa sygehuset, i skolen, i grøn-
lænderhusene, paa skibene, paa styrelsen og i rigs-
dagen: tampen brænder med andre ord overalt. Vi
maa uskadeliggøre denne nisse, og det gøres bedst
ved grundigt og alsidigt at gennemgaa alle vigtige
grønlandske spørgsmaal og udarbejde en detaljeret
plan for arbejdet i Grønland og i fremtiden. Og dette
gøres i en kommission som i 1920-21. De sidste 20-25
aars fremgang i Grønland er delvis begrundet i denne
kommissions arbejde. Man underkender dette resul-
tat, hvis man ikke nu vil gaa med til en ny kom-
mission.
Professor W. Thalbitzer ansaa det for uheldigt, at