Grønlandsposten - 31.12.1946, Side 33

31. December
GRØNLANDSPOSTEN
287
lands vestkyst og Nordamerikas østkyst, og maaske
kan det dreje sig om relikter fra en tidligere varme-
periode, ligesom ringsælerne i Østersøen og i svenske
indsøer er relikter fra den nordeuropæiske istid.
Dette er kun et enkelt eksempel paa, hvor util-
strækkeligt den vestgrønlandske fauna er kendt. Fra
ovennævnte ekspedition vil mange andre spændende
lund blive fremdraget, naar materialet lidt efter lidt
bliver indgaaende bearbejdet. En omfattende zoolo-
gisk undersøgelse af hele Vestgrønland har desværre
endnu ikke kunnet finde sted, da alle kræfter i de
sidste aartier er blevet sat ind paa Østkysten, men
forhaabentlig vil en saadan snart kunne realiseres.
Det er snart paa tide ogsaa at skænke de beboede egne
af Grønland lidt opmærksomhed udover de umiddel-
bart foreliggende rent praktiske opgaver.
Nonneklosteret i Unartoq Fjorden
Nordboarkæologiske Undersøgelser i Julianehaabs Distrikt Sommeren 1946
af Museumsinspektør C. L. Vebæk
Udforskningen af den interessante middelalderlige
Nordbokultur i Grønland blev genoptaget umiddel-
bart efter Krigen. I Sommeren 1945 foretog Eigil
Knuth Recognosceringer i Godthaabsdistriktet, Un-
dertegnede Udgravninger og topografiske Undersø-
gelser i Julianehaabsdistriktet (se »Grønlandsposten«
1946 Side 18 og 19). I den forløbne Sommer var jeg
paany i Julianehaabsdistriktet, og assisteret af stud.
mag. Olfert Voss, min Hustru Måliårak og en større
Stab af grønlandske Arbejdere fortsatte jeg saavel
Udgravningerne som de topografiske Terrænunder-
søgelser.
Hovedobjektet for Udgravningerne havde i 1945
været det store Ruinkompleks paa Narssarssuak i
Unartoq Fjorden, der utvivlsomt er Nordboernes
gamle Nonnekloster. Dette Kloster kendes kun fra
een skriftlig Kilde, men en af de mest paalidelige,
nemlig den mærkelige Skildring af Grønlands Mid-
delaldertopografi, der skyldes en vis Ivar Baardssøn,
saa vidt vides en norsk Gejstlig, der paa Valdemar
Atterdags Tid en længere Aarrække var Forvalter
paa Bispegaarden i Gardar, vore Dages Igaliko. Det
Sted i det gamle Skrift, der omtaler Nonneklosteret,
lyder saaledes: »Nest Kiedeltzfiord ligger Rampness-
fiord, och langt ind vdj then fiord ligger ett closter
ordinis Sancti Benedicti, dit closter eger alt ind i bot-
nen och vd fra Vage kircke, som er vigt till Sancti
Oluff konningh, Vogekircke æger alt Land fiorden
vden fore, ind i fiordenn ere mange holme, och clo-
steret æger alle sammen helten met domkirckenn,
vdj disse holme er megit varmpt vand som om vin-
therne er saa heet ath ingen maa komme nær, men
om sommeren er dit vel till made heet, saa ath mand
maa ther bade vdj och mange fanger ther helse bod
och bliffuer karske.«
Vi faar her den vigtige Oplysning, at Klosteret lig-
ger i en Fjord, hvor der er Holme med varme Kilder.
Denne Fjord, Rampnes Fjord, er uden al Tvivl iden-
tisk med Unartoq Fjorden, det eneste Sted i Sydgrøn-
land, hvor der findes varme Kilder, nemlig paa selve
Øen Unartoq. I 1932 foretog Dr. Poul Nørlund en ar-
kæologisk-topografisk Undersøgelse af Unartoq Fjor-
den, hvorefter han mente at kunne fastslaa, at Nonne-
klosterets Plads var paa Narssarssuak. Blandt Rui-
nerne her konstaterede Dr. Nørlund en Kirke. Under-
søgelsen i Fjor var koncentreret om denne Kirke med
tilhørende Kirkegaarde, paa hvilken der afdækkedes
et stort Antal Begravelser. I Aar arbejdede vi først og
fremmest med den udstrakte Ruindynge, der temme-
lig givet rummer selve Klosteret. I den storm- og
regnfyldte Sommer 1946 blev det en besværlig Grav-
ning, saa meget mere som Klosterbygningerne viste
sig at være sammenfaldne i en utrolig Grad. Som
Følge af disse Forhold lykkedes det da desværre hel-
ler ikke at bringe Udgravningerne her til en Afslut-
ning, og paa nærværende Stadium af Undersøgelserne
vil det ikke være muligt at udtale sig noget nærmere
om Bygningerne, m. H. t. Størrelse, Indretning o. s. v.
Foreløbig skal kun siges, at hele Klosteret i Anlæg og
Byggemaade gør et udpræget lokalt grønlandsk Ind-