Grønlandsposten - 31.12.1946, Blaðsíða 31
31. December
GRØNLANDSPOSTEN
285
Et udsnit paa 1 m2 af havbunden paa
hvalrossernes fourageringsbanker ved
Neqe. Ialt er ca. 50 bunddyrarter re-
præsenteret med en samlet vægtmængde
af ca. 450 gram pr. m2. Ikke alle 50
arter er medtaget paa tegningen. En
del af arterne lever nedgravet i hav-
bunden og udgør dennes in-fauna, an-
dre lever ovenpaa havbunden og ud-
gør dens epi-fauna. Af denne me-
get rige bundfauna er det kun de
større muslinger, der har interesse for
hvalrosserne. (Tegning af Grete Vibe,
efter hjembragt materiale).
cz?
& 32?
A O O
'H'
o*
o
* O'j,
O * o c0
^ £? r «* G ' ^
( 0 ^' § 0 ° o
- 0Q o -
• o ^ ^ iflPA ^
^ "ly
O )f o o x/ O °
o
• oV
^ ~ o ^
o O d ‘ v,
O O
O o
• G
o é
o o
<£3
O
^ o
.0 ^
<o
o
^ ; ° *
o . ^ 0®b
*-*' Xr;*o
O Ooi^
0
^ o
0 o ~
o 0
o
o
. o
*~i\
o
'mG% 0 G
C1 m r O
* O
o o
^ O
0 \°
0
o
ic
'k o
O
° G o ®, ° G
* o ^
G
-* 0 G
0 ~ ^
0
° ' O
17 V
G
s m °
o
G,
€3
O yf-
O . O
0
*
G
i’o
O
o k
%
O
?ro
o
o ;q yr o~"0 ° ^. o 7*r o °
kan man danne sig et billede over, hvor produktiv
havbunden er for herigennem igen at danne sig et
skøn over, hvor store mængder fisk eller andre bund-
dyrædende dyr, havbunden er i stand til at ernære.
Vi ser da det mærkelige, at havbunden ved Thule
faktisk er langt rigere end for eksempel i Østersøen.
Den kunde uden tvivl ernære store mængder af bund-
dyrædende fisk, hvis det kolde vand ikke havde umu-
liggjort disses tilstedeværelse saa langt nordpaa.
For hvalrossens vedkommende melder sig nu det
spørgsmaal: hvor stor en del af havbunden maa
hvalrossen »afgræsse« under hvert maaltid for at
faa maven fyldt? Hvis vi gaar ud fra cardium-mus-
lingerne, der ikke saa let undgaar bundhenteren, som
de andre dyheresiddende muslinger, findes disse i et
antal af ca. 4 pr. kvadratmeter. I en fyldt hvalros-
mave er paa 35 meters dybde fundet rester af ialt
795 cardium-muslinger. Det vil sige, at hvalrossen
her har maattet »afgræsse« ca. 200 kvadratmeter af
havbunden for at tilfredsstille sin sult. Det kan paa
landjorden svare saa nogenlunde til, hvad en ko af-
græsser dagligt paa en kløvermark, hvis man kan
drage nogen sammenligning.
Selv om der er en stor hvalrosbestand i Thule -
distriktet, er dens ernæringsomraader dog saa rige
og udstrakte, at der rent ernæringsmæssigt er plads
til adskilligt flere, idet hvalrossen med hensyn til
muslingerne ingen konkurrenter har i distriktet. Den
aarlige nedskydning af ca. 200 dyr spiller heller in-
gen rolle' for bestandens bestaaen. I de senere aar
synes hvalrossen tværtimod at være blevet talrigere.
Dette skyldes sikkert, at det stadigt mildere klima
tillader flere og flere hvalrosser at overvintre her-
oppe, samtidigt med at flere og flere hvalrosser ind-
vandrer til distriktet sydfra, fordi de sydpaa er gen-
stand for større og større efterstræbelser. Uden en
effektiv fredning i det øvrige Grønland vil man inden
længe sikkert opnaa at udrydde eller fortrænge en