Atlanten - 01.01.1918, Blaðsíða 6
8 —
er nødvendigt at kende for ikke at forveksle dem med de vigtigere
Arters Yngel.
Desuden har Udbredelsen af de forskellige økonomisk vigtige
Fiskes Æg og Yngel været Genstand for indgaaende Undersøgel-
ser, og der er derved konstateret forskellige Forhold, der ikke
alene har videnskabelig, men ogsaa rent praktisk Betydning, idet
det ved disse Undersøgelser i Forbindelse med Mærkningsforsøg
af ældre Fisk er lykkedes at komme til en biologisk Forstaaelse
af Gangen i de store Fiskerier ved Island.
Ved Undersøgelserne over Udbredelsen af de forskellige Ar-
ters Æg og Yngel har det vist sig, at der er en tydelig Korrelation
mellem disses horisontale Udbredelse og de forskellige hydrogra-
fiske Forhold. De hydrografiske Undersøgelser har bl. a. konsta-
teret det interessante Forhold, at der omtrent udfor »Hornene«
paa Sydøst-Island findes en særdeles skarp Grænse mellem det
kolde arktiske Vand og den varmere atlantiske Strøm. Der staar
i Virkeligheden paa nævnte Sted ligesom en hydrografisk Mur ud
fra Kysten. Paa den ene Side af denne findes væsentlig Koldt-
vandsarter, medens man paa den anden Side møder udelukkende
varmere, atlantiske Former.
Et af de interessanteste Resultater af Undersøgelserne ved
Island er utvivlsomt den Kendsgerning, at adskillige af de i øko-
nomisk Henseende vigtigste Fisk som f. Eks. Torsk, Sej, Kuller,
Rødspætter og Sild saa godt som udelukkende gyder i det
varmere Vand langs Syd- og Sydvest-Island.
I Gydetiden, der falder i de tidlige Foraarsmaaneder, er Vandets
Temperatur langs Nord- og Østkysten meget lav, medens der
Aaret rundt findes varmere atlantisk Vand langs Islands Sydkyst,
tildels ogsaa Vestkyst. Om Sommeren gaar en Gren af det varme,
atlantiske Vand (Irminger-Strømmen) op langs Islands Vest- og
Nordkyst indtil den nordlige Del af Østkysten. Denne Strøm er
af overordentlig Betydning for Fiskelivet langs Nord- og Øst-
kysten*), idet den medfører store Mængder af pelagisk Fiske-
yngel fra de sydlige Omraader til disse Strækninger af Islands
Kyster. Følgen er, at skønt der ved Nord- og Østlandet ikke gydes
*) En stor Del af Planktonet om Island findes ligeledes om Foraaret næ-
sten kun Syd for Island. Med den nævnte Strøm føres store Mængder af
Plankton-Organismer nordpaa langs Vestkysten og derpaa østpaa langs Nord-
kysten. Denne Transport af Plankton er selvfølgelig af den største Betydning
for Fiskelivet langs disse Kyster af Øen.