Atlanten - 01.01.1918, Qupperneq 8

— 10 —
Den førstnævnte Vandring er passiv, idet den pelagiske Yngel
af Strømmen føres bort til Nord- og Østkysten. Her foregaar saa
Fiskenes Opvækst, idet Mærkningsforsøg har godtgjort, at de
opholder sig i disse Omraader paa alle Aarstider. Derefter, naar
Fiskene i deres Udvikling nærmer sig Kønsmodenhed, tiltræder
de den anden Vandring, der i Modsætning til den første er aktiv,
og den resulterer i, at de naar Kystbankerne langs Syd- og Syd-
vestkysten for der at gyde i det varmere Vand. Naar Gydetiden
er ovre, trækker Fiskene dels, ud paa dybere Vand ved de nævnte
Kyster, dels til andre Kanter af Landet.
De danske Fiskeriundersøgelser har i Virkeligheden bragt e n
biologisk Forstaaelse af Gangen i de store Fi-
skerier ved Island, der kan sammenfattes i følgende:
I de tidlige Foraarsmaaneder samles de kønsmodne Fisk i
Farvandet omkring Syd- og Sydvest-Island for der i det varmere
Vand at gyde paa Kystbankerne. Dette er Aarsagen til, at F'iske-
riet paa denne Aarstid saa godt som udelukkende drives i disse
Farvande. Efter Gydetiden sker der en Spredning af Fiskene
langs Kysterne, og en umiddelbar Følge af Fiskenes større Udbre-
delse er det Forhold, at det store Fiskeri ved Island hen paa For-
aaret og Sommeren spreder sit Virkefelt fra Sydlandets Kystban-
ker til andre Kanter af Øen. Fiskeriet følger ligefrem Gydetor-
sken, naar den om Sommeren vandrer. I Maj Juni Maaned sker
Fiskeriet saaledes ved Nordkysten og senere hen paa Sommeren
fiskes der længere Øst paa. — .
Islands Fiskebestand har vist sig at være uden Forbindelse
med andre Fiskeomraader, hvad der er godtgjort dels ved Mærk-
ningsforsøgene og dels ved Undersøgelser udfra Kystbankerne.
De sidstnævnte Undersøgelser gav det Resultat, at Mængden af
økonomisk vigtige Fisk aftog jævnt ud fra Kysten, indtil de gan-
ske ophørte. En Spredning af Gydetorsken nødvendiggør derfor
ret naturligt de omtalte Vandringer langs Islands Kyster.
I Forbindelse med Omtalen af Mærkningsforsøgene er det af
Interesse at pege paa det Forhold, at unge Rødspætter, der er
mærket i det varmere Vand paa Sydvestkysten af Island er for-
holdsvis stationære, hvad der formentlig maa forklares saaledes,
at det ikke dér er nødvendigt for Fiskene ved Vandringer at søge
andet Steds hen for at gyde. Endvidere har Forsøgene vist, at
Rødspætter, der er mærket i disse Farvande, vokser langt hurtigere
end de, der vokser op i det koldere Vand paa Nord- og Øst-
kysten.