Atlanten - 01.01.1918, Qupperneq 16
— 18
I Anledning af den af Formanden for Islands Ministerium
fremsatte Indstilling udtalte Konseilspræsident Zahle: I Henhold
til, hvad jeg i Statsraadet af 22. November 1913 udtalte angaaende
det nu atter rejste Spørgsmaal, som man fra dansk Side havde
ventet ikke igen vilde blive fremdraget uden Hensyntagen til den
da trufne Afgørelse, maa jeg fastholde, at Sagen ikke kan ordnes
paa den af Islands Minister foreslaaede Maade. Imidlertid er der
fra dansk Side nu som før Villighed til Forhandling om de Uover-
ensstemmelser, der opstaar i Forholdet mellem Danmark og Is-
land.
Islandsk Minister Jon Magnusson: Jeg maa i Henhold til de
af mig fremsatte Grunde fastholde den af mig nedlagte Indstil-
ling, og for det Tilfælde, at Deres Majestæt herefter ikke skulde
ville bifalde Indstillingen, skal jeg til Belysning af den Situation,
som da vil foreligge, tillade mig at bemærke, at jeg og mine Kol-
leger i Islands Ministerium vel ikke af den Grund under de fore-
liggende Forhold ønsker at indgive Begæring om Demission; men
ligesom dette ikke maa tages som Udtryk for, at vi ikke lægger
den største Vægt paa denne Sags Gennemførelse, saaledes véd vi
med Sikkerhed, at Altinget ikke vil lade Sagen falde.
Hs. Majestæt Kongen: Jeg kan ikke bifalde den af Islands
Minister nedlagte Indstilling, men jeg vil tilføje, at naar islandske
og danske Synspunkter ikke mødes, vil snarere en almindelig
Forhandling, uanset i hvilken Form denne finder Sted, end en
særskilt Fremdragen af et enkelt Spørgsmaal føre til den gode
Forstaaelse, der altid maa danne Grundlaget for Forholdet mel-
lem de to Lande. Jeg tillader herved Offentliggørelsen af det om
denne Sag i dette Statsraad passerede i Danmark og paa Island,
naar den islandske Minister er kommen hjem.
— Den Udtalelse i Statsraadet af 22. November 1913, hvortil
Konsejlspræsidenten henviser, lyder saaledes: Keglerne om et fæl-
les Rigsflag og dets Benyttelse i internationalt Samkvem hører
til de fælles Rigsanliggender, og Forandring deri vil ikke kunne
ske uden Medvirkning af de danske Myndigheder. Dette følger
saavel af den bestaaende Lovgivning og af den historiske Udvik-
ling som af Forholdets Natur. De vigtigste Egenskaber ved et
Handelsflag er, at det nyder international Anerkendelse, og for at
opnaa en saadan Anerkendelse maa Flaget være autoriseret af en
Myndighed, der efter Folkeretten er berettiget dertil.