Atlanten - 01.01.1918, Side 17

— 19
Den islandske Fossesag.
Korrespondance fra Island.
Reykjavik den 21. August 1917.
I den allersidste Tid er der i det islandske Alting fremkom-
met et nyt Forslag, der rundt om har vakt megen Opsigt. Det,
der før væsentligst optog Sindene, træder alt mere og mere i Bag-
grunden. Forbudslovsstridighederne synes i det mindste for Øje-
blikket at ville dø stille hen, og al den megen Talen og Skriven
om Dyrtid og Krigsforhold overdøves for en stor Del af denne
ene nye og for de allerflestes Vedkommende paa dette Tidspunkt
uventede Sag.
Sagen er det saakaldte »fossamål« — Fossesagen, om Ud-
nyttelsen af Islands Vandkraft og forskellige Sager og Forhold,
der staar i Forbindelse dermed.
Som bekendt er Island overordentlig rigt paa kraftige Vand-
fald. Alle disse Fosse har fra umindelige Tider væltet sine skum-
mende, bragende Vandmasser mod Dybet til ingen Verdens Nytte
uden en Gang imellem at inspirere Digtere og Kunstnere med
sin kraftige Trylleskønhed. Denne »Fjældkløftvætte, Hvidefos«
har Aar ud og Aar ind spraglet og spillet til Øjets og Ørets Lyst
og lokket og draget mange inden- og udenlandske Mænd og Kvin-
der i sin Nærhed.
Men denne poetiske Naturskønheds Evne som vældig Driv-
kraft i det rent praktiske Liv var man længe aldeles uvidende
om og skænkede den ikke ret mange alvorlige Tanker.
Men saa begynder man saa smaat at vaagne. Begynder at
tale, skrive og digte om de uvurderlige Fosses mægtige, lænke-
bundne Livskraft og al den store Nytte, Landet og dets Nærings-
veje kunde have af at tvinge Fossekraften til sin Tjeneste. Man
digter sig saa at sige i et Nu et nyt og genfødt Island paa mange
Omraader. Byer og Gaarde skulde have Lys og Varme fra Fos-
senes Elektricitet, og Landet skulde opdyrkes og Afgrøden mange-
dobles, Samfærdselsvanskelighederne løses ved elektriske Jern-
baneanlæg o. s. v. Men hvis Digtningen alene var tilstrækkelig
til at tilvejebringe saadan noget, saa var Island sikkert et af Ver-
dens mest fremskredne Lande. Men der skal mere til. Der skal
f. Eks. Penge.
Og det er først i de sidste Aar, at der synes at være sket
nogle alvorlige Forsøg paa at skabe tilstrækkelig kapitalstærke
Selskaber til Udnyttelse af Landets Vandkraft.
Der er to Selskaber, der bør nævnes: »Fosseaktieselskabet
Island« og »Titan«. Og det er det førstnævnte af disse, der er
fremkommet med det Andragende, der har afstedkommet det
2*