Atlanten - 01.01.1918, Qupperneq 21

gøre det, hvis det vil. Det søger et stort Laan og kan utvivl-
somt faa det paa Vilkaar, der er bedre end dem, der opnaas ved
at give Rettighederne til private Personer. I Overensstemmelse
med dette er der da ogsaa fremkommet Forslag om at tillade
Regeringen at tage et Laan paa tyve Millioner Kroner i denne
Hensigt. Det er nu til Overvejelse i Finansudvalget. Mindretallet
vil heller ikke gøre stort ud af det Vederlag, Selskabet skal give
for Rettighederne. Jernbanevanskelighederne er ikke løst;
Selskabet er ikke forpligtet til at anlægge een eneste Tomme Jern-
bane og vil sandsynligvis opføre sine Fabriker nede ved en af
Havnene og saaledes ingen Jernbane behøve. Prisen paa Elek-
triciteten siger de ogsaa er for høj, og i det hele taget har For-
slaget Huller i Massevis.
Flertallet derimod paastod, at Landet endnu ikke var i Stand
til — og syntes ikke at ville blive det i den nærmeste Fremtid
at begynde Driften af saa dyrt og vanskeligt et Foretagende for
egen Regning og Risiko. Der maatte udenlandske Penge til Hjælp.
Og dem tik man lettest og fordelagtigst paa den af det anviste
Maade. Det var i det mindste foreløbig kun den vanskeligste
Regyndelse, der skulde foretages saadan. Landet burde sikres
saaledes, at det lige fra Begyndelsen kunde nyde godt af Fore-
tagendet og overtage det helt efter et bestemt Antal Aar, hvis det
syntes at være ønskeligt. Og det var kun denne forholdsvis for-
svindende lille Brøkdel af Landets Vandkraft, her var Tale om;
hele det øvrige stod trods dette til Landets fulde Frihed, naar
som helst det ønskede at udnytte den, hvis denne Begyndelse løb
heldigt af. I det hele taget var denne Vej den for Landet sikreste,
varsomste og fordelagtigste i Begyndelsen, men tillod dog, naar
tilstrækkelig Erfaring var skabt, fuldstændig Handlefrihed til at
følge Tidens gode Strømninger, og de Huller, der maaske kunde
være paa Forslaget i Begyndelsen, skulde man hellere energisk
og alvorlig søge at forbedre og afhjælpe end selv at forstørre dem
og dermed maaske blive til Hindring for en Sag, der utvivlsomt
vilde være Landet til stor Nytte uden at skade det paa nogen
Maade.
Endnu andre synes ikke at have taget afgjort Standpunkt
for eller imod, men kræver blot grundig Overvejelse og Var-
somhed.
Endnu er som sagt intet afgjort i Sagen, og den er til Be-
handling i Udvalg, og Bladene diskuterer den ret livligt og de
Sager, der staar i Forbindelse med den, saaledes f. Eks. Reykjavik
Kommunes Forhold til Sagen. Der har nemlig i de sidste Aar
været en stærk Bevægelse i den Retning at faa oprettet en elek-
trisk Station i Byen, og dette Spørgsmaal var allerede meget om-
talt og omstridt i den Tid, da Gasværket oprettedes, hvilket mange
var imod, da man vilde foretrække Elektricitet fra Elliåaår. Andre
paastod derimod, at dissesVandkraft ikke var tilstrækkelig, og hvis
man tænkte paa at faa Elektricitet, maatte man tage det fra Sogfos-