Atlanten - 01.01.1918, Page 26

— 28
Tidsrum af 55 Aar, regnet fra den Tid, Koncessionen blev givet, og
ligeledes 10 Aar efter det Tidsrum, dog saaledes at Købet anmeldes
med 5 Aars Frist. Købsprisen skal bestemmes med Hensyn til, hvad
Koncessionsindehaverne har betalt for Rettighederne, og hvor meget
Ingeniørarbejderne er værd. Hvis der ikke opnaas Overenskomst om
Købsprisen, skal den bestemmes af en Vurderingskommission, der ned-
sættes i Overensstemmelse med § 4.
§ 13. Ministeriet indsætter i Koncessionen, saavidt det skønnes nød-
vendigt, nøjere Bestemmelser angaaende Ingeniørarbejdernes Ordning,
deres Drift og om Sikkerhedsforanstaltninger i Arbejdernes og Almen-
hedens Interesse, ligesom ogsaa angaaende andre Ting, der berører dette.
§ 14. Selskabet skal ifølge denne Lov have anmodet om Konces-
sionen inden et Aar efter denne Krigs Slutning, og skal have paabe-
gyndt Ingeniørarbejderne inden 1 Aar efter Koncessionsbrevets Udste-
delse, og Hovedkraftstationen skal være traadt i Virksomhed inden 5
Aar derefter, hvis ikke uovervindelige Vanskeligheder (vis major) for-
hindrer det.
Sagen var til Behandling d. 10. August i Altingets øverste Afdeling.
Ordføreren, Pastor Eggert Pålsson, talte for Lovforslaget. Han mente
ikke at Landet kunde staa sig ved selv at rejse et saa stort Laan, som
der behøvedes i dette Tilfælde, og at man derfor skulde modtage Sel-
skabets Tilbud. Han fremhævede de Fordele, denne Ordning havde
til Følge, nemlig:
1. Produktion af Elektricitet til Industri, Lys og Opvarmning.
2. Jernbanespørgsmaalet er dermed løst.
3. Man vilde faa Gødning nok til en ubegrænset Jorddyrkning.
Ordføreren endte sin Tale med at foreslaa, at Sagen henvistes til
et Udvalg. Førsteministeren, Jon Magnusson, anbefalede ogsaa Sagen.
Sysselmand SigurSur Eggerz (nu Minister) og Byfoged Magnus Torfa-
son vilde henvise Sagen til Regeringen, for at denne skulde under-
søge, hvorledes Landets Vandkraft skulde anvendes paa mest betryg-
gende Maade for Landets Interesser i Nutid og Fremtid. Eggerz fore-
slog en motiveret Dagsorden, der gik i denne Retning. Den forkastedes
med 9 Stemmer mod 5 (Hjortur Snorrason, Karl Einarsson, Kristinn
Danielsson, Magnus Torfason, SigurSur Eggerz). Derefter blev det med
samme Stemmeantal vedtaget at lade Sagen overgaa til anden Behand-
ling, og der blev nedsat et 5 Mands Udvalg: Hannes Hafstein, Eggert
Palsson, SigurSur Eggerz, Karl Einarsson og Hjortur Snorrason.
Logrjetta, 15. og 22. August 1917.
Fossesagen.
Det Forslag til en Lov, der er indbragt i Altingets øverste Afde-
ling, om Lovhjemmel for Aktieselskabet »Island« til at drive en Kraft-
station ved Soget, er den største Finanssag, der nogensinde er indbragt