Atlanten - 01.01.1918, Qupperneq 32

— 34 —
Retning frem, at selve Samfundet og ikke Individerne skal have Ud-
nyttelsen af Fossekraften i Landet i sine Hænder. Udvalget er af sam-
me Mening som Forslagsstilleren, at dette er ønskeligt, hvis man var
det voksen, men hele Sagen behøver grundig Overvejelse og Undersø-
gelse, som Altinget ikke har i sin Magt at udføre paa betryggende
Maade. Fossesagerne er blandt dette Lands mest omfattende Fremtids-
sager, og det vilde være slemt, hvis man der forløb sig, men herfor er
Faren størst i Begyndelsen. Udvalget ønsker at fremhæve, for at dets
Stilling ikke skal give Anledning til nogen Misforstaaelse, at man be-
høver udenlandsk Kapitalmagt for at bidsle Fossene her i Landet,
bortset fra om enkelte Mænd eller Samfundet forestaar Arbejdet. Ud-
valget synes, det efter Omstændighederne ikke er nødvendigt, at dette
Forslag gennemføres nu, da øverste Afdelings Sogsfosseforslag heller ikke
vil blive færdig behandlet paa dette Alting. Udvalget foreslaar derfor, at
Sagen bliver henvist til Regeringen med den Bemærkning, at den om-
hyggelig overvejer Sagen og forbereder den til følgende Alting. Hvis
man vælger den Vej, som er kommet paa Tale blandt forskellige Al-
tingsmænd, nemlig efter Altingets Slutning at nedsætte en Kommission
i Fossesagen, anser Udvalget for givet, at dette Punkt i første Række
forelægges den til Undersøgelse«.
Logrjetta, 18. Sept. 1917.
Sogssagen.
I.
Blandt alle de Sager, dette Alting har til Behandling, er Sogssagen
den vigtigste. Den er nu indbragt i Form af et Lovforslag, der ligger
for øverste Afdeling, af tre kendte Hjemmestyremænd. Man venter at
hele eller saa godt som hele deres Parti staar bagved.
To Blade har udtalt deres Mening om Sagen, »Logrjetta« giver den
sin Velsignelse. »Visir« bruger stærke Udtryk om den, og anser den for
en national Fare. »LandicS« og »Isafold« har hidtil ikke beskæftiget sig
med den.
Sagens Forkæmpere fremhæver som Anbefaling for den, at hvis
den kommer til Udførelse, vil der blive anlagt en Jernbane fra Reykja-
vik over det sydlandske Lavland, uden at Landets Indbyggere bidrager
noget dertil. Elektricitet anskaffes til Brug i en stor Del af Sydlandet.
Erfaring erhverves for, i hvor høj Grad vore Vandfald kan benyttes til
Industridrift. Foretagendet bringer Penge ind i Landet. Med Tiden vil
det blive islandsk Ejendom. Af dets Fortjenester vilde nogle Indtægter
tilflyde Landskassen. Dette store Foretagende vilde indgyde Folk Mod
og styrke Nationens Tro paa Landet.
Modstanderne ser paa Sagen med helt andre Øjne. De paapeger,
at man ikke skal drive Sagen i Hast gennem Altinget uden at spørge
Folket, til Trods for, at man ikke kan begynde paa Værkets Udfø-
relse førend efter Krigens Slutning. Der er ingen Penge stillet som Ga-