Atlanten - 01.01.1918, Qupperneq 34

- 36 —
Selskabet haft mere drevne Jurister paa sin Side. Det gjorde Ud-
slaget.
For at »udbygge« Sogsfossene behøves der 30—40 Miil. Kr. Saa
stærk Tømme behøves der for at binde Flodens Kraft. Men denne Ka-
pital vilde mærkes ogsaa andre Steder. Den vilde sikkert spille en frem-
trædende Rolle i det nationale Liv. Disse Millioner vilde være af stor
Virkning paa det politiske Omraade, hvis det er sandt, som man hører,
at Islands Bank kræver selv alene at tage Bestemmelser i Sagen om
Pengesedlernes Udstedelse til Gengæld for, at Banken i disse haarde
Tider er Landskassens Kreditor.
Tfminn, 11. Aug. 1917.
Sogssagen.
II.
Det Lovforslag, som er blevet fremsat i øverste Afdeling, er et
Slags Tilbud fra Fosseselskabet »Island«. Det er i sin Helhed meget
ensidigt i Selskabets Favør. Hvis Foretagendet skal komme til Ud-
førelse med Folkets gode Vilje, maa dette Udkast forandres betydeligt
til det bedre.
Koncessionen skal vare næsten et helt Aarhundrede. Det er en
lang Tid. Da Selskabet vilde kalde sig et indenlandsk Foretagende,
og kan det for Formens Skyld, vilde dets Ejendomme aldrig tilfalde
Landet, saaledes som det forudsættes i Fosseloven at kunne ske med
udenlandske Foretagender af denne Slags.
Indløsningstiden er 55 Aar. En kortvarigere Tilladelse fik den
indenlandske Bank*) til Udstedelse af Sedler, og dog synes man nu, at
den er for langvarig.
Det er en stor Mangel, at Selskabet ikke stiller nogen Garanti for,
at det vil gøre Alvor af dette Foretagende, hvis Koncessionen gives.
Det er aldeles uantageligt. Paa den Maade kunde en tilstaaet men
ubenyttet Koncession i mange Aar hindre Reykjavik i at benytte Soget
til Kraftproduktion eller andre Selskaber, som maaske tilbød bedre
Betingelser end dette Selskab. Uden en Garanti, en meget stor Garanti,
er det umuligt at give en saadan Koncession. En Koncession uden Ga-
ranti vilde være baade farlig og latterlig. De Humbugskoncessioner,
Altinget har givet, er alligevel mange nok, selv om man ikke endnu
føjede en ny til.
Skattefriheden og 10°/o af den rene Fortjeneste til Landskassen,
er rigtignok ikke indbydende. Det vilde være rigtigt at anslaa de di-
rekte Indtægter til en meget ringe Sum. Drevne Finansmænd vilde
finde Baad nok til ikke at lade Fortjenesten, selv om den var stor, se
stor ud paa Papiret. Paa den anden Side er det naturligt, at Selskabet
ikke gerne vil lade Skatteudgifter staa hen i det uvisse. Og, hvis der
j d. e. Islands Bank.