Atlanten - 01.01.1918, Síða 37

— 39 —
er. Aaernes Leje kan man nok udmaale, selv om dette endnu ikke er
gjort, naar undtages nogle enkelte af dem. Men om Aaernes Vand-
mængde eller deres Løb ved man endnu mindre. Grunden hertil er, at
Landet paa mange Steder er utilstrækkelig undersøgt, særlig Højlan-
det, saa man ikke paa nogen Maade nøjagtig kan bestemme Nedbørs-
omraadet eller Kildeomraadet for hver enkelt Aa for sig, Vandskellene
er utydelige, og Vandets Afløb paa mange Steder underjordisk. De fle-
ste af de store Aaer udspringer fra Jøklens Rand, og hvor Jøkle dæk-
ker Højlandet, er det for største Delen ugørligt at bestemme Vand-
skellet. Mange af Jøkelfjældene er Vulkaner, og Jordens Varme under
dem varierende til forskellige Tider. Man har som Forløber for vul-
kanske Udbrud iagttaget, at Sneen eller Jøkeln er smeltet hurtigere end
sædvanlig. Dertil kommer, at man endnu ved meget lidt om den aar-
lige Nedbør paa Island. De Maalinger, man paa fem Steder ved Kysten
har udført, angiver som Minimum for aarlig Nedbør 875 mm, medens
Maksimum sættes til 1320 mm; men mange Steder i Landet er Nedbø-
ren langt større, særlig i den sydlige Rand af Højlandet, og med Hen-
blik paa foretagne Maalinger kommer Forfatteren til det Resultat, al
Nedbøren her vistnok er 3—4.000 mm. Til Sammenligning anfører han,
at den aarlige Nedbør de fleste Steder paa Norges Vestkyst er 1—2.000
mm, medens den paa Skotlands Vestkyst varierer fra 2.500 indtil 4.000
mm. Man mangler derfor det Grundlag, der kræves, for at man
efter Nedbørsomraadet og den aarlige Nedbør skal kunne udregne
Gennemsnitsvandmængden i Aaerne her i Landet. Den simpleste Me-
tode til at bestemme Aaernes Løb er derfor efter Forf.s Mening den, at
maale Vandmængden med dertil egnede Redskaber, og derefter at iagt-
tage Forandringer i den paa et bestemt Sted af Aaens Leje. Hidtil er
kun faa slige Maalinger blevet foretaget, og de faa, man har udført,
har tabt deres Værdi paa Grund af, at fortsatte Iagttagelser mangler.
Derefter fortæller Forf. i Korthed om Maalinger af nogle af de
vigtigste Fosse, som han foretog i Aarene 1907—08. Dette er en meget
oplysende Redegørelse, og vi omtaler den her, fordi vi antager det vil
være Læserne kærkomment at faa en Smule Kendskab til disse Ting.
Om den første Fos, Dettifoss, med dens Nabovandfald skal vi op-
trykke Forf.s Redegørelse in extenso for at give Læserne det klarest
mulige Regreb om Maalingerne, medens vi for de andre F’osses Ved-
kommende kun anfører Resultater.
Jokulså å Fjollum (Jøkulsaa paa Fjældene).
»Vandmængden i Jøkulså paa Fjældene maalte jeg den 31. Oktober
1907 paa Færgestedet ved GrimsstaOir. Rredden var 72 m, Vandets
I værflade 80 m’ og Vandets Hastighed gennemsnitlig 1,38 in i Sekun-
det. Den blev maalt ved Hjælp af en »Svømmer«. I Overensstemmelse
hermed var da Aaens Vandmængde 80 X 1,38 — 110 m3 sek. Stedkendte
Maend opgav, at Aaen dengang var saa lille, som den kunde blive.
Dettifoss’ Højde viste sig at være 58 m. Omtrent 1 km højere oppe