Atlanten - 01.01.1918, Síða 44

— 46
mer eller mindre driver det nationale Erhverv Sælfangst foruden
forskellige Bierhverv.
Den bekendte Grønlandsforsker, Dr. phil. II. Rink gjorde
allerede opmærksom paa, at der kunde sondres mellem en nord-
lig og en sydlig Form for Eskimokultur i det danske Vestgrøn-
land, og Professor H. P. Steensby har nys med vanlig Klarhed
fastslaaet dette yderligere. Han paapeger saaledes, at der langs
hele Vestkysten fuldbyrdes en Overgang fra arktisk
Klima til subarktisk lidt efter lidt, og ligeledes sker
der i Erhvervskulturen en jævn Forvandling fra arktisk
til subarktisk — fra fremherskende Havisjagt til frem-
herskende Jagt i Baade. I Upernivik Distriktet eller de
nordligste Egne er Forholdene endnu ret udprægede arktiske,
hvorimod de er langt fra at være det længst mod Syd.
Grænsen mellem den arktiske og subarkliske Erhvervskultur
ligger ved Holsteensborg, umiddelbart nordenfor Polar-
kredsen, eller ved Sydgrænsen for Hundeslædens Anvendelse.
Udenfor Grønlands Indlandsis ligger kun et forholdsvis smalt
og isfrit Kystland, der er gennemskaaret af dybe Fjorde og med
foranliggende Skærgaarde, der minder om Norges Vestkyst. Af
og til sender Indlandsisen Isstrømme ned til Havet, stundom i
selve Fjordene stundom lige ud til Havkysten.
Især til Disko- og Umanak-Bugten og til Kysten ved
Upernivik udgyder vældige Isstrømme sig, fra hvilket Havet
fyldes med Isfjælde. Længere Syd paa er Isbræerne ikke saa
store; men her blokeres Kysterne af Storisen, der kommer
fra Østkysten, en Tid af Sommeren. Dette gælder særlig Ju-
lianehaabs Distriktet. Men netop hertil som og til Godthaabs-
Egnen fandt Nordboerne allerede før Aar 1000 Vej, og her
anlagde de Kolonierne Øster- og Vesterbygden, henholdsvis
i Julianehaabs og Godthaabs Distrikterne. De opdagede da, at
der før dem her havde været Mennesker, som dog aabenbart
igen var forsvundne.
I Are Frodes »Islænderbog« hedder det:
»Det Land, som kaldes Grønland, opdagedes og befolkedes fra
Island. Erik den Røde hed en Mand fra Egnen omkring Bredefjorden;
han drog ud derfra derhen og tog der Land i Besiddelse, hvor det
siden hedder Eriksfjord. Han gav Landet Navn og kaldte det Grøn-
land, idet han erklærede, at det vilde lokke Folk derover, hvis Landet
havde et kønt Navn. De fandt der baade Øst og Vest paa Landet Tegn,
som tyder paa Menneskers Færden og Ophold paa Stedet samt Brud-