Atlanten - 01.01.1918, Page 46
48 —
Greipar og Krogsfjordshede omtales som gode Sommer-
fangstpladser, hvortil der aarlig gik Skibsbesætninger fra Byg-
derne. Disse Steder laa formodentlig i Egnen ved Disko-Øen.
Fangst af Sæl og Hval er og var særlig god Nord for 68°
n. Br., og derhen søgte de derfor; men sammesteds hen var
formodentlig ogsaa Eskimoerne trukne til af netop selv samme
Aarsag. At Nordboerne ikke for frem med Lempe mod Skræl-
lingerne, kan antages for givet.
Samtidig med, at Nordboerne i Grønland saaledes gik paa
Langfart til fjærne Egne i Isregionen, søgte de at vedligeholde
Forbindelsen med deres oprindelige Hjemstavn Island og med
Norge. Til sidstnævnte Land foregik næsten al Sejlads, navnlig
efter at Kolonierne i Grønland i Aaret 1261, samtidig med Is-
lænderne, havde givet sig under den norske Konge, Hakon den
Gamle. Denne Forbindelse var en Livsbetingelse for »Grøn-
lænderne«. Men da nu Handelen blev et kongeligt Monopol,
og da andre Forhold bidrog til at hæmme Skibsforbindelsen,
endte det med, at Nordboerne fra Midten af det 14. Aarhun-
drede saa omtrent var afskaarne fra virksom Hjælp fra det
Land, der burde have støttet dem i deres ulige Kamp mod de
Indfødte, »Skrællingerne«, som netop nu paa deres Vandringer
mod Syd begyndte at forulempe Nordboerne for Alvor.
I Løbet af det 14. Aarhundredes sidste Halvdel stødte Re-
præsentanter for de to Folk sammen i Vesterbygden. Dette
skete kort før Aaret 1370. At Vesterbygden gik under for en
eskimoisk fremad skridende Bølge, der kom fra Nord, fremgaar
tydeligt af Ivar Baardsøns Meddelelser. Senere kom Turen til
Østerbygden, som gik under i Slutningen af det 15. Aarhun-
drede. Om denne Bygds Befolkning er bleven tilintetgjort under
Bølgens videre Fremadskriden i sydlig Retning, eller om det er
sket for en Bevægelse, der kom fra Grønlands Østkyst Syd om
Landet og videre mod Nord, saaledes som nogle har ment, er
ikke helt klart. Nordbokolonierne gik imidlertid under, og For-
bindelsen med Grønland fra Island og Norge var fuldstændig
afbrudt. Da senere Grønland blev befaret i Aaret 1585 af
John Davis, traf han hele Grønlands Vestkyst beboet af
Eskimoer, men ingen Nordboer.
I Aaret 1605 sendtes Skotten John Cunningham af Kong
Christian den Fjerde til Grønland. Han tog Vestkysten i Besid-
delse for den danske Krone.