Atlanten - 01.01.1918, Blaðsíða 48

Flere Forsøg var og blev gjorte for at tinde »Østerbygden«,
som man nu fejlagtigt antog laa paa Østkysten; men de mis-
lykkedes, som vi senere skal se, fordi Isen spærrede Adgangen
dertil. Det var først da Hans Egedc i 1721 landede i Vestgrøn-
land for at prædike Kristendommen for Efterkommerne af Nord-
boerne, som han haåbede at finde, men som han ikke fandt,
at den nuværende Kolonisation af Eskimoerne i Grønland
grundlagdes. Egede blev »Grønlands Apostel«, og fra 1721—i i ti
opholdt han sig i dette Land og prædikede Kristendommen
blandt Eskimoerne, samtidig med at 'de første Handelsetablisse-
menter blev oprettede. Han opdagede Nordboruiner baade i
Godthaabs og Julianehaabs Distrikter, men det stod ham ikke
klart, at han dermed havde fundet baade Vester- og Østerbyg-
den. Dette blev først fuldstændig klargjort i vore Dage af
danske Undersøgere. Egede traf Eskimoer langs hele Vest-
kysten fra Disko til ned mod Kap Farvel. Deres Efter-
kommere har siden boet sammesteds, og det er dem, Danmark
har under sin Varetægt, og som det i de to Hundrede Aar, der
er forløbne siden Egedes Tid, har søgt at bevare for daarlig
Paavirkning udefra ved et fuldstændigt Afspærringssystem.
Eskimoernes oprindelige Naturel medførte, at de fartede fra
Fangststed til Fangststed, alt eftersom Forholdene bød det. Ved
Handelsetablissementernes Oprettelse blev de mere stedbundne
end tidligere for at kunne drage Fordel af Handelsstederne.
Dertil kom, at man fra de tyske Hernnhut-Missionsstationer,
som oprettedes i Grønland, stadig søgte at holde Befolkningen
samlet for at kunne paavirke den. Disse Forhold har i høj
Grad været en medvirkende Aarsag til, at Eskimoerne flere
Steder efterhaanden fik mere Vanskelighed med at skaffe sig
Føden ved det nationale Erhverv: Sælfangst, eftersom de
maa leve spredt for at kunne drive Fangsten med godt Udbytte.
Befolkningen trænger derfor mange Steder til at faa forøgede
Erhvervsmuligheder, hvilke den Grønlandske Administra-
tion ogsaa har søgt at skaffe den netop i de senere Aar. Be-
folkningen er dog saa langt fra at være en uddøende Race, at
den tværtimod formerer sig ret betydeligt. Ved Udgangen af
1915 var Antallet af Indfødte
i Nordgrønland .... 2873 Mandkøn, 3096 Kvindekøn, ialt 5969
i Sydgrønland..... 3228 3742 - 6970
i hele Vestgrønland 6101 Mandkøn, 6838 Kvindekøn, ialt 12939