Atlanten - 01.01.1918, Qupperneq 55

Lederen af den danske arktiske Station paa Disko,
Botanikeren Morten P. Porsild, har i de senere Aar — grundet
paa sit indgaaende Samliv med Eskimoerne i Dansk Nord-
Grønland — givet vægtige Bidrag til disse Folks Etnografi.
Navnlig har hans Studier og Iagttagelser over de forskellige
Fangstmetoder, særlig Isjagten, mere almindelig Interesse,
hvorfor vi her — i Tilknytning til Steensbys foran gengivne
Oversigt — nærmere skal omtale samme.
Porsild søger gennem Studiet af Eskimoernes Bedskaber
at vise, at der ikke er nogen Grund til at antage, at de har
faaet noget af disse fra fremmede Kulturer, naar undtages Buen
og Pilen, som hører alle Mennesker til. Under deres Van-
dringer blev der maaske mindre Brug end tidligere for et eller
andet Redskab, men naar Forholdene igen gjorde det praktisk
at benytte dem paa ny, gjorde de det; de genopfandt dem kort
sagt. Saaledes blev Kajakken paa Eskimoernes Vandringer over
Ellesmereland og over Smith Sund ikke benyttet; men da de igen
kom til sydligere Egne, blev den paa ny anvendt og fuldkom-
mengjort. Dette fremgaar deraf, at de forskellige Kajak-Hoved-
typer i Grønland synes at have en Udbredelse, som nøjagtig
svarer til den grønlandske Dialekts Hovedformers Udbredelse.
Ifølge Porsild er de Isjagtmetoder, som i For- og Nutid
har været anvendt og endnu anvendes i Vestgrønland, følgende:
A. Jagt paa phoca foetida (Ringsæl), Fjordsæl, ved Aande-
huller paa fast Is:
1. Mauneq.1) Naar Isen dækker Havet alle Vegne, maa Sælerne
holde sig Aandehuller (Blæsehuller) aabne. Her danner der sig en
lille Forhøjning, der dog ofte skjules af Sne, der er føget til. Naar
Jægeren har fundet Aandehullet, ofte ved Hjælp af en afrettet Hund,
sætter han sig ned paa en lille Trefod med Fødderne paa et
Skind eller paa en anden lavere Stol for at passe Sælen op, naar den
kommer for at aande, Harpunen ligger parat ved Siden. Sneen dynges
op for at give Læ.
Denne mere omstændige Jagtmetode fordrer stor Taalmodighed
og Udholdenhed, og anvendes næsten ikke mere i Vest-Grønland, hvor-
imod man benytter en enklere:
2. Nigparneq. Jægeren træffer ikke saa mange Forberedelser,
benytter ingen Stol til at sidde paa, dog bruger han stundom en lille
Skammel til at staa paa. Han bygger intet Ly; men stiller sig sim-
pelthen op og venter ved Hullet med sin Harpun i den ene Haand og
Fangeremmen i den anden. Denne Fremgangsmaade bruges ved given
Lejlighed, naar man ellers er ude paa Fangst.
) atm. kaldet: Maupok.