Atlanten - 01.01.1918, Blaðsíða 64

— (56 —
bærer Kajakken paa sit Hoved. Slig en Mand kaldes Maqigtoq. Har
han Hunde og Slæde kan han køre Kajakken til Isranden.
4. Jagt i Isfjorde. I Fjorde, hvor Indlandsisen munder ud og
danner Isbjærge og Kalvis, kan en lignende Isjagtmetode benyttes.
Ved den uafladelige Kalvning og Nedfalden af Is fra Bræ-Randen
holdes der en Kanal aaben, medens den øvrige Del af Fjorden kan
være dækket af Fastis for længere Tid. Eftersom der er fortrinlige
Livsbetingelser for Bløddyr og Fisk foran slig en Bræ, er der ogsaa
mange Sæler, som søger til Kanalen, hvor de da efterstræbes.
5. Qågtarneq, napltorneq, Næt-Jagt i Aabninger i Isen, for-
aarsaget af Strømninger. Her kan anvendes de forskellige Jagtmetoder;
men ogsaa Næt-Jagt paa Sæler af alle Slags, Hvidfisk og Narhval.
Men denne Jagtmetode kræver store og kostbare Net og medfører en
Del Risiko, hvorfor det er sjældent at Grønlænderne benytter den.
Som oftest er det Folk i Administrationens Tjeneste eller Danske, som
giver sig af dermed.
At Sælfangst i Næt skulde være en Opfindelse, som skrev sig fra
Europæerne, er der intet der tyder paa. Eskimoerne har kendt Næt,
lavet af Hvalbarder, som er møjsommeligt knyttede sammen, men da
de fik lettere Adgang til Hamp, benyttede de straks dette, dog er der
aabenbart langt ned i Tiden et og andet Sted blevet brugt Hvalbarde-
næt. For en Del Aar siden fandtes et saadant i en Eskimograv Nord
for Jakobshavn i Nærheden af Disko Bugten. Det er nu i Musæet i
København.
Inden vi denne Gang forlader Grønlands Vestkyst, skal
endnu kortelig omtales en Artikkel, i hvilken Mag. scient. Kaj
Birket-Smith giver et »Foreløbigt Bidrag til Kap Farvel-Distrik-
ternes Kulturhistorie, paa Grundlag af en ny opdaget Ruin-
gruppe i Julianehaabs Distrikt«.
Paa et Næs: Tugtutup-isua paa Øen Tugtutoq, de
gamle Nordboeres Langey i Farvandet ved Bredefjord, fandt
Birket-Smith som Deltager i cand. mag. K. Stephensens Eks-
pedition i 1912 en Runegruppe med 12 eskimoiske Ruiner, '8
Grave, en Stensætning til Kajak, samt ca. 15 nordiske Ruiner.
Skønt der ikke blev foretaget Udgravninger i Hustomterne,
mener han dog at kunne konstatere, at man staar dels over for
Hvalknogleliuse, dels over for et firkantet Fælleshus af
større Dimensioner, som skulde bære Træk, der skrev sig fra
Middelalderens nordiske Nybyggere — navnlig hvad Tagkon-
struktionerne angaar.
Han mener, at der er Grund til at antage, at Fælleshuset opstod
i Syd-Grønland mod Middelalderens Slutning og senere bredte sig mod
Nord. »Men hvad er da Grunden til, at Nordlændingerne senere har