Atlanten - 01.01.1918, Page 66
opgivet deres Hvalknoglehuse? Man kan ikke undgaa at bemærke, at
de sidste af dem er iagttagne netop i det Hundredaar, hvor den hen-
synsløse Rovdrift efter Hvaler i det nordlige Davis-Stræde tog Fart og
forkludrede Naturens — og Naturfolkenes — økonomiske Ligevægt.
Hermed synes da Svaret givet.«
Den runde Jordhytte, hvælvet over et Stel af Hvalknogler, »Hval-
knogle huset«, som det for Kortheds Skyld kan kaldes, er øjensynlig
den Stamform, hvorfra alle andre eskimoiske Jordhuse, direkte og in-
direkte, er udgaaede, simpelthen ved at man i større eller mindre Grad
har erstattet Knoglestøtterne med Træværk, Sten o. a. Den Slags Ruiner
kendes fra liere Steder paa den grønlandske Kyst. I Grønland kender
man tre Døtreformer af »Hvalknoglehuset«. Længst mod Nord har
Polarstammen udviklet sin ejendommelige »Kløverbladtype«, hvor
Forstærkninger i selve Muren er traadte i Stedet for Hvalknoglerne
[jvfr. Artikel IV]. Fra nu ubeboede Steder i Melville Rugten og om til
Nualik paa Østkysten, op mod 2° Nord for Angmagssalik, har man
fundet det almenkendte Fælleshus, og endelig har en endnu yngre af
Fælleshuset opstaaet firkantet Form haft hjemme paa den nordlige
Østkyst.
Rirket-Smith hævder iøvrigt, at der i Kap Farvel Distriktet »i
Erhvervslivet endnu den Dag i Dag gør sig et mere arktisk
Præg gældende, end det undertiden antages«, og at der »forud
for den nuværende subarktiske Kulturperiode i Kap Farvel-Distrik-
terne er gaaet et Tidsrum, hvor Kulturen havde et arktisk Præg.«
Kajakfangsten er her den overvejende Erhvervsmetode; men ved
Siden deraf er Isfangst dog ingenlunde ukendt. Grønlænderne øver
endnu engang imellem, naar Lejlighed tilbyder sig, den oprindelige,
efter fast Is afpassede Fangst; men »visse Former drives desuden aar-
ligt, idet de er læmpede efter Drivisen, der spiller en saa umaade-
lig stor Rolle, at den uden Overdrivelse kan betegnes som en Livs-
betingelse.«
En nøjere Undersøgelse af Ruinerne paa Tugtutoq vilde
være meget ønskelig, navnlig for om mulig at faa fastslaaet
Eskimoruinens nærmere Forhold til Nordboruinerne. At de er
yngre end disse, synes troligt, eftersom de vel næppe havde
eksisteret i saa god Stand, som de synes at gøre det — hvis
de havde været fra Tiden før Nordboerne kom.
Maaske vil det vise sig, at »Hvalknoglehusene« skriver sig
fra nogle af de eskimoiske Pionerer, som overfaldt Østerbygden,
endnu medens de havde bevaret et fuldkommen arktisk Levesæt.
Birket-Smiths Teorier, som han fremsætter om Kultur-
forbindelser mellem Østkystens og Sydvestkystens Eskimoer,
skal senere hen blive omtalte.