Atlanten - 01.01.1918, Page 71

— 73 —
Nu kunde Grånuselskabet udvide sin Virksomhed. I de
følgende Aar førte det aarlig 10 til 15 Skibsladninger fra Danmark
til Islands og tilsvarende af islandske Varer tilbage. Dets aarlige
Omsætning steg til omtr. 500,000 Kr., og det havde foruden
paa Akureyri fast Handel paa fire Handelssteder paa Nord- og
Østlandet. Det fik saa stor Indflydelse i disse Dele af Landet,
at Købmændene maatte rette sig efter dets Priser. Handelen
paa Nord- og Østlandet undergik derfor en stor Forandring til
det bedre.
Islands Handel har næppe nogensinde havt en saa tro og
uegennyttig Mand i sin Tjeneste som Gunnarsson, i al Fald
ikke i en ledende og meget indflydelsesrig Stilling, men han
var ikke altid lige heldig med sine Faktorer; én maatte han
afsætte og en anden løb sin Vej.
Indtil 1877 blev der ikke tilvirket Saltfisk paa Nord- og
Østlandet, men kun udført derfra lidt Stokfisk. Gunnarsson fik
da en Mand fra Vestlandet, som var øvet i Saltfisktilvirkning,
til at lære Bønderne i Eyjafjorden den og førte derhen Salt.
Siden lod han bygge Salthuse paa flere Fiskepladser paa Nord-
og Østlandet, for at Folk let kunde faa, hvad de behøvede af
denne Artikel. Han betalte Saltfisken saa godt, at alle saa
deres Fordel ved at tilvirke den. 1883 udførtes 5750 Skippund
Saltfisk fra Nordlandet.
Havkalfiskeriet ved Eyjafjorden havde udviklet sig saa meget,
at Tran var en af de vigtigste Udførselsvarer fra den Egn.
Det var imidlertid som oftest en daarlig Vare, der stod i lav
Pris, fordi den blev daarlig tilvirket. Ingen forstod at koge
Tran paa en ordentlig Maade. Gunnarsson lod da, trods Mod-
stand og Vantro fra Selskabets Side og under Haan fra Køb-
mændenes Side, oprette et Damptrankogeri paa Oddeyri. Nu
blev Tranen en anden Vare og steg meget i Pris, og blev be-
lønnet med første Præmie paa Udstillinger i København og
Edinburgh. Bønderne blev glade, og Latteren forstummede.
Allerede 1869 blev Gunnarsson Altingsmand og var siden
Medlem af Altinget til 1885 og igen fra 1894 til 1907, i de
sidste Aar som Repræsentant for Reykjavfk. Paa Altinget var
han, efter at dette ved Forfatningen af 5. Januar 1874 havde
faaet lovgivende Myndighed, en af de ledende Mænd og i mange
Aar Formand for Finansudvalget. Han interesserede sig særlig
for Samfærdselsmidlernes Udvikling og Næringsvejenes Opkomst,