Atlanten - 01.01.1918, Qupperneq 72

— 74 —
og her skylder Island ham ogsaa meget. Gunnarsson viste og-
saa ofte paa Altinget Interesse for aandelig^ Bestræbelser; saa-
ledes skyldes det hovedsagelig ham, at det offentlige købte
Jon SigurSssons store Bogsamling og værdifulde Haandskrift-
samling. Ligeledes var han en ivrig Talsmand for at Altinget,
tiltrods for megen Modstand, aarlig bevilgede en beskeden Sum
til Professor Thoroddsens geologiske Undersøgelser. Den sta-
dige Forfatningskamp var ham derimod meget imod, thi han
mente, at man, efter at Island havde faaet en meget brugbar
Forfatning, bedre anvendte sin Tid ved at arbejde for Landets
materielle Fremgang end til Stridigheder om tvivlsomme For-
tolkningsspørgsmaal. Han saa paa hele Forfatningssagen som
en Praktiker, men ikke som en Jurist eller Teoretiker.
Imedens Gunnarsson var bosat i København, opholdt han
sig altid hele Sommeren paa Island, i Regelen paa Akureyri
eller paa de Steder, hvor Grånuselskabet havde Forretning,
undtagen den Tid han mødte paa Altinget. Dog overtog han
for den islandske Regering Udførelsen af flere vigtige Arbejder,
og indlagde sig herved en stor Fortjeneste. Paa hans første
Udenlandsrejse blev hans Interesse for Brobygning vakt ved,
hvad han saa i Norge. Hans Interesse for Bygnings- og Tøm-
meraibejde var stadig stor; ogsaa var han noget af en Ingeniør.
Med Undtagelse af en eneste Elv (der løber i en Kløft), var
den Gang alle Aaer og Floder paa Island uden Broer. Gunn-
arsson var den, der byggede de første Broer paa Island. Han
forærede Materialet i en Træbro paa Eyvindarå i Fljotsdals-
hjeraS, imod at Indbyggerne vilde føre det fra den nærmeste
Handelsplads, Seydisfjord, til Elven. Materialet maatte tilhug-
ges og ikke være i større Stykker, end at det kunde føres paa
Heste over en Bjærgkæde, som er omkring 1900 Fod høj og
uden nogen ordentlig Vej. Gunnarsson udfandt selv, hvorledes
Broen skulde bygges og lavede Tegninger af den; derpaa hen-
vendte han sig til en Brobygningsingeniør og fik megen An-
erkendelse for sin Plan, hvorefter Broen senere blev bygget.
Paa Østlandet var den Gang saa ringe Interesse for Brobygning,
at Gunnarsson maatte baade true med at give Bromaterialet til
et andet Syssel, for at faa det benyttet, og selv hjælpe til med
at bygge Broen.
De næste Broer, som Gunnarsson lod bygge, var Broen