Atlanten - 01.01.1918, Side 73

— 75 —
over Skjålfandafljot ved GoSafoss for det offentlige, og for
Eyjafjordssyssel Broerne over Gierå og Pverå.
Det største og vigtigste Bygningsarbejde, som Gunnarsson
paatog sig, var imidlertid Broen over Olfuså, den første Jærn-
bro, der blev bygget paa Island (1891). Island kan takke
Gunnarsson for, at denne Bro blev den Gang bygget. Altinget
havde nemlig bevilget for lidt til Brobygningen; Islandsmini-
steren turde ikke forelægge Kongen Loven til Underskrift, da
han frygtede, at de Penge, som Broen vilde koste udover den
bestemte Sum, ikke vilde blive bevilgede. Gunnarsson under-
søgte da selv Brostedet og fik Ministeren til at forelægge Loven
til Stadfæstelse. Da ingen vilde bygge Broen for mindre end
78,000 Kr., paatog Gunnarsson sig det for den bevilgede Sum,
60,000 Kr. Under Bygningen viste det sig, at Klippen paa den
vestlige Side af Floden, hvorpaa det ene Brohoved skulde
hvile, var uholdbar. Gunnarsson maatte derfor gøre Broen 3
Alen længere end beregnet, for at den skulde blive tilstrækkelig
stærk. For dette fik han ganske vist 5000 Kr. Erstatning
senere af Altinget, men i hele denne Sag viste han den største
Uegennytte; han har næppe faaet en Øre for alt sit personlige
Arbejde.
Da Realskole blev oprettet paa Nordlandet, paatog Gunn-
arsson sig for Regeringen Skolehusets Opførelse (1879). Omtr.
15 Aar senere lod han bygge Landsbanken i Reykjavik, det
smukkeste Hus dér.
Gunnarsson var Direktør for Grånuselskabet til 1893. Da
blev han udnævnt til Direktør for Landsbanken og flyttede
til Reykjavik. Denne Stilling beklædte han indtil den 22. No-
vember 1909, da han tilligemed begge de kontrollerende Direk-
tører, Professor Eirikur Briem og Justiliarius Kris tja n Jons-
son, uden gyldig Grund paa en odiøs Maade af Minister Bjorn
Jonsson blev afsat. Ingen af Direktørerne havde gjort sig
skyldig i nogen Mislighed, men Ministeren ønskede at give
Bankdirektørens Stilling til én af sine nærmeste Partifæller.
Under Gunnarssons Ledelse var Landsbankens aarlige Om-
sætning steget fra 2Vs Mili. Kr. til benved 27 Mili. Kr. Gunn-
arsson var dog ikke en Finansmand — det var heller ikke
nogen Islænding den Gang — men her som altid gjorde hans
rige Initiativ sig gældende. Han lagde Mærke til de Mænd i
Sømandsstanden, som var dygtige, og opfordrede den ene efter