Atlanten - 01.01.1918, Qupperneq 75

— 77 —
Til Slutning skal her nævnes Haven syd for Altinghuset
i Reykjavik. Den har Gunnarsson selv anlagt, plantet og passet.
Sin Fritid tilbragte han dér ved Havearbejde. Først hentede
han personlig nogle Planter fra Tingvallaskogen, der er omtr.
7 Mil fra Reykavfk, og holdt dem forsigtig foran sig i Sadelen
paa sin Hest. — Man erindrer, at der ingen Jærnbaner tindes
paa Island, og at man rejser dér mest til Hest. — Siden plan-
tede han disse smaa Birkeplanter syd for Altinghuset, og noget
senere fik han Pladsen indhegnet med en høj Mur; her findes
nu den smukkeste Have i Reykjavik.
Tryggvi Gnnnarsson var en høj, svær, mandig og smuk
Skikkelse. Han var meget kraftig bygget og vejede omtr. 240
Pd. Hans legemlige Sundhed og Styrke var ganske ualminde-
lig stor og hans Udholdenhed ligeledes. I Løbet af sit lange
Liv blev han aldrig alvorlig syg førend det sidste Aar. Han
førte dog ikke noget forsigtigt Liv; efter hvad han selv sagde
mig, spiste han ofte ikke mere end én Gang om Dagen, stun-
dom ikke før end om Aftenen, fordi han ikke gav sig Tid til
det. »Det er nok, hvis jeg faar én Gang at spise om Dagen«,
sagde han. I hans Ungdom vakte hans Kæmpekræfter, og
hvor meget han kunde udrette som Tømmermand, Beundring
hos alle, som kendte ham. Det siges ogsaa, at han sov slet
ikke i de 6 Sommerdage, da han reparerede Rosa; han ar-
bejdede hele Tiden, baade Nat og Dag i den lyse Sommertid.
Gunnarsson var en hjælpsom og uegennyttig Mand. Han
tænkte mere paa Islands og andres Vel end sit eget, og han
blev egentlig aldrig nogen velhavende Mand. Han havde en
Trang til at udrette noget nyttigt.
Det sidste Aar Tryggvi Gunnarsson levede, var han meget
syg. Det var Aareforkalkning og Hjertelammelse, han døde af.
Han led meget, men hans Viljekraft var saa stærk, at han
stod op hver Dag. I Sommerens Løb mellem de smertelige
Anfald af Sygdommen, afholdt han Generalforsamlinger i de
Selskaber, han var Formand for, og afleverede Formands-
skabet fra sig. I det islandske Folkevenners Selskab blev han
enstemmig genvalgt som Formand, skønt alle vidste, hvorhen
det bar.
Altinghushaven besøgte han ofte i Sommer og glædede sig
ved at sidde der i Solskinnet mellem de Træer og Blomster,
som han selv havde plantet og passet. Dér lod han opføre