Atlanten - 01.01.1918, Blaðsíða 79

81
Flagsagen i Reykjavik-Pressen.
Da den islandske Flagsag og dens videre Udvikling er af saa
stor Interesse for vore Læsere, bringer vi nedenfor i Over-
sættelse en Række Artikler om denne Sag Ira den islandske
Hovedstadspresse, af hvilke den første fremkom kort før Afgø-
relsen i Statsraadet den 22. Novbr. 1917, medens de andre er
skrevne efter at Islands Førsteminister var vendt tilbage til
Reykjavik og Statsraadforhandlingen om Sagen var bleven of-
fentliggjort. Det synes af disse Artikler at fremgaa, at Kongens
bestemte Optræden i Statsraadet har gjort et betydeligt Indtryk
og bevirket, at man i alt Fald i visse Kredse har opgivet at
ville forcere Sagen igennem under Krigen, men ønsker at stille
den i Rero foreløbig. Dette gælder dog særlig de to Regerings-
blade »Løgrjetta« (Førsteministerens Organ) og »Tlminn« (Or-
gan for Ministeren for Trafik og Næringsbrug), medens nogle
af Oppositionsbladene (som f. Eks. »Visir«) er mere skarpe i
deres Udtalelser, og Finansministerens (Hr. Sigurfiur Eggerz)
nye Rlad »Fron«, efter Udtalelser i andre Rlade at dømme,
synes at stille sig temmelig uforsonligt og hævde, at man ikke
bør vise den mindste Eftergivenhed, men tværimod gribe til de
vderste Kampmidler. Men da intet Nummer af dette nystiftede
Blad endnu er naaet herned til Danmark, er man udelukkende
henvist til, hvad de andre Blade (»Isafold« og »Landih«)
meddeler om dets Holdning.
De højrøstede Krav om Indkaldelse af Altinget til en ekstra-
ordinær Samling er nu sket Fyldest, idet det blev indkaldt til
den 10. April, bl. a. til Behandling af Flagsagen; men om dets
Stilling til den eller dets Forhandlinger i det hele taget forelig-
ger der endnu ingen Efterretninger.
I. Flaget.
Det sker knapt, at to Mænd mødes paa Gaden her i Byen, uden
at den ene spørger: »Hvorledes mon det gaar med Flaget?« — Men
Svaret er nok hyppigst ubestemt, skønt det ikke burde være tvivlsomt
og Spørgsmaalet i og for sig overflødigt.
Flagsagen blev ekspederet saaledes fra Altinget, at der ikke kan
herske nogen Tvivl om Tingets Vilje. Det var ganske vist ubegribeligt,
S