Atlanten - 01.01.1918, Blaðsíða 81

— 83 —
Flag, som uden Indskrænkning kan benyttes i Skibsfarten, samt be-
slutter at hjemle Sagens Behandling i Overensstemmelse hermed.«
Og dette Forslag blev énstemmig vedtaget i Underhuset.
Paa den anden Side indbragte 2 Medlemmer i Overhuset (K. Ein.
og M. Torfas.) et Forslag til Lov om islandsk Flag. Der blev nedsat
et Udvalg for at overveje Sagen og dette indstillede, at Huset skulde
vedtage en Tingsbeslutning, ligelydende med den, som den Gang var
bleven vedtaget i Underhuset, men opgive at gennemføre Sagen i den
foreslaaede Lovform, og hertil sluttede Overhuset sig.
Offentlig viste der sig paa Altinget ingensomhelst Uenighed om
Sagens Realitet, men det forlyder, at der »bag Kulisserne« har været
nogen Uenighed derom, hvorvidt Tidspunktet var belejligt til at bringe
Sagen frem.
Ved Overvejelsen af denne Sag maa man for det første gøre sig
det klart, at efter at vi har faaet et autoriseret Flag i Land og i Kyst-
farten, kan det kun blive et Tidsspørgsmaal, hvor-
naar dette Flag bliver anerkendt som Søfarts flag
(o: Handels- og Orlogsflag?), hvis Landet bliver ved med at gaa frem
i økonomisk Styrke. Forsaavidt vil sikkert alle Landets Beboere kunne
blive enige om denne Sag.
En ganske anden Sag er det, om Tidspunktet har været heldigt
til at tage denne Sag op til Behandling netop nu midt i Verdenskrigens
Vanskeligheder og Vaabengny. Der er adskilligt, der synes at tyde paa.
at Tidspunktet er særdeles uheldigt, og det er altsammen af den Art,
at det ikke vilde have været for meget forlangt, at Sagens Forkæmpere
paa Altinget kunde indse det.
Det kan da først fremhæves, at der til Anerkendelse af et nyt
Søfartsflag paa nærværende Tidspunkt bl. a. kræves, at a 11 e de krigs-
førende Staters Regeringer, hver for sig, sender Meddelelse om Foran-
dringen til alle deres Krigsskibe, som befinder sig ude paa Havet eller
skal gaa ud paa Havet, hvad enten de er Overvands- eller Undervands-
krigsskibe. Og hvad enten det blev vor Regering eller Danmarks Rege-
ring, der fik den Bestilling at bede de krigsførende Stater om at gøre
dette, saa kunde det let hænde, at de mente at have nok af alvorlige
Ting at beskæftige sig med lige i Øjeblikket, selv om man ikke hertil
føjede Trygleri fra et Lilleputfolk, som de nok vilde kalde saaledes.
og som de sandsynligvis vilde finde at kunde vente til roligere Tider.
Dernæst kan det fremhæves, som allerede var bekendt, medens
Altinget var samlet sidste Sommer, at England og dets Allierede har
fastsat som Hovedregel for alle neutrale Folks Søfart, at hver neutral
Stat kun maa benytte sine egne Skibe til Varetransport til og fra sit
Land, og kun med særlig Tilladelse fra den britiske Regering i hvert
enkelt Tilfælde, og for hver enkelt Tur, maa benytte andre Staters
Skibe, hvilken Tilladelse det er meget vanskeligt at opnaa, hvorhos
den, naar den faas, jævnlig er forbunden med visse Betingelser. Vor
Regering har nok i fuldt Maal faaet dette at mærke, thi da denne Be-
stemmelse traadte i Kraft, havde den fragtet to norske Skibe og kunde
ikke opnaa Tilladelse til at benytte det ene af dem til den Fart. som
8*