Atlanten - 01.01.1918, Page 84
— 86 —
om et Søfartsflag, særlig da Førsteministeren med saa stor Bestemthed
og Klogskab har talt vor Sag, som man kan se et andet Sted her i
Bladet.
Men Tanken om Adskillelse fra Danmark kommer ikke alene op
i Forbindelse med, at Flaget blev afslaaet.
Krigen varer, og ingen ved, hvor mange og hvor store Farer den
kan føre med sig for vort Land.
De Muligheder, man kan antage, staar i Forbindelse med den, er
saa mange og lader sig saa lidt beregne, at det sikreste er ikke at tage
fat paa de store Sager, der paa nogen Maade kan taale at vente. Med de
eventuelle Fredsslutninger for Øje kunde det ogsaa være det heldigste
at have alle Veje aabne.
Det maa endvidere tages i Betragtning, at naar det kommer til
Adskillelse, maa Folket staa enigt i at skilles og i at udføre alt om-
hyggeligt, som til den Tid skal gøres; men det er ikke sandsynligt, at
det vilde lykkes nu, da mange vilde vige tilbage for at iværksætte saa-
dan noget under de nuværende Omstændigheder, og med det for Øje,
vi foran har berørt. Det kan betragtes som sikkert, at hvis man allerede
nu vilde paabegynde en Løsrivelseskamp, maatte man vække Ufred
i Landet, og det vilde øjensynlig volde stor Skade, ligemeget hvilken
af Parterne, der sejrede; men der er før her i Bladet blevet peget paa, at
vi Islændere i disse Anliggender maa af al Magt søge at undgaa Split-
telse.
Paa dette Grundlag vil »Timinn« fremsætte sin Mening om Sagen
i fuld Overensstemmelse med og i Fortsættelse af, hvad der forud er
sket, nemlig: Altingets enstemmige Mening og Førsteministerens reso-
lute Optræden.
Paa Grund af Krigen, der indeholder saa mange Muligheder, kræ-
ver vi Islændere, at Flagsagen holdes aaben. — Vi tager os en Ret til
foreløbig, d. v. s. saa længe Krigen varer, intet Svar at give Dan-
skerne. Naar Krigen er forbi, vil vi give vort Svar. Den Tid, som
vindes saa længe, benytter vi til at forberede os til da at kunne give
et passende Svar. Vi styrker vor Enighed angaaende alle de Anliggen-
der, som berører Forholdet udadtil. Og vi træffer Forholdsregler til
at sikre os tilstrækkelig rørlig Kapital, naar Fred sluttes, for at kunne
betale vor Gæld til dem, vi vil, og naar vi vil. Og paa dette Grundlag
bliver vort Svar, naar vi giver det: Enten Flaget eller Ad-
skillelse.
Den eneste Undtagelse fra dette skulde være den. hvis noget nyt
fremkom i Sagen, som gjorde det sandsynligt, at man kunde faa Fla-
get før.
Rene Linjer er altid det bedste for Fremtiden. De er bleven truk-
ket op her.
En simpel Følge af denne Holdning er den, at Flagsagen sandsyn-
ligvis herefter ikke vil blive drøftet videre her i Bladet. »Timinn« vil
saa lidt som muligt kives om Sagen. Den gaar ud fra, at alle Islændere
er enige om det. »Timinn« mener, at Islændernes Forberedelser til at