Atlanten - 01.01.1918, Qupperneq 85

— 87
give et passende Svar paa Afslaget i Flagsagen bør træffes i Stilhed og
debatteres saa lidt som mnligt offentlig.
Men »Timinn« lægger tillige den største Vægt paa, at man i intet
forlader den bestemte Kurs, at man forbereder sig saa omhyggeligt som
muligt og betror Regeringen og Altingspartierne at debatlere dette og
træffe Bestemmelse om det, uden at det kommer for Offentligheden.
Kun paa denne Maade tror »Timinn«, at Regeringens, Altingets og
Folkets Ret og Ære er helt sikret og at man samtidig er optraadt med
fuld Besindighed og Forsigtighed.
(»Timinn«, 15. December 1917).
IV. Flagsagen.
1. Altinget maa gribe ind.
(Efter at have aftrykt Forhandlingerne om Flagsagen i Statsraadet den
22. Novbr. (jvfr. »Atlanten« d. A., S. 17—18) fortsættes redaktionelt):
Endnu en Gang er det hændt Danskerne at forhale Gennem-
førelsen af vor soleklare Ret. Forhale, siger vi, thi selvfølgelig kan der
ikke være Tale om andet end, at vi Islændere kæmper for Flagsagen
med en saadan Styrke, at det maa føre til en Afgørelse, som vi kan
være tilfreds med.
Vi kan ikke se rettere, end at Sagen vilde være bleven taget med
ulige større Alvor, dersom Ministeriet straks havde gjort Flaget til et
Kabinetspørgsmaal. Men da det nu ikke er sket, synes vi, at det ubetin-
get er dets Pligt at overgive Sagen ufortøvet til Altinget — indkalde
dette til en Ekstrasamling snarest muligt, saa at det kan
faa Lejlighed til at gribe saaledes ind, som det nu tiltrænges.
(»fsafold«, 15. December 1917).
2,
Det blev i vort sidste Nummer gjort gældende, at det var i højeste
Grad paakrævet, at Regeringen ufortøvet indkaldte Altinget til en Ekstra-
samling for at behandle Flagsagen.
Nødvendigheden heraf bliver ikke mindre derved, at det paastaas
som sikkert, at det kun var derfor, at Altinget valgte den Fremgangs-
maade. som blev anvendt, Anvendelsen af en kongelig Resolution, fordi
Førsteministeren, efter sit Kendskab til Sagens Stilling og Forhold i
Danmark, mente at denne var den heldigste og bedst egnede til Sagens
Gennemførelse.
Naar dette nu har vist sig som en fuldkommen Skuffelse, men paa
den anden Side Altingets og Folkets Tilslutning til Flagsagen saa enstem-
mig og ufortrøden som den er, maa det paa ingen Maade opsættes, at
give Altinget Lejlighed til at tage sine Forholdsregler med disse foran-
drede Forhold for Øje.
Opsættelse af at indkalde Altinget, vilde blive misforstaaet saaledes,
at der ikke har ligget rigtig Alvor bag Forelæggelsen af Sagen for Kon-
gen, at man allerede havde vist vaklende Holdning, og man vilde have