Atlanten - 01.01.1918, Page 87

— 89 —
— for det meste bag Kulisserne — ekspederede Flagsagen i den Form,
som blev den endelige i sidste Samling, kan finde paa Udveje i den, som
de kan staa samlede og enige om — uden mindste Skaar i vor Vær-
dighed. -------------
-----I samme Nummer af sit Blad giver Finansministeren
sig i <len ene Artikel ud for at være Talsmand for en overvældende
Majoritet blandt Befolkningen i Flagsagen, medens han i en anden Ar-
tikel hævder, at han i denne Sag kæmper i et Mindretals Rækker. Og
saa stor er Forvirringen, at han ikke betænker, hvilken forfærdelig
Skade det kan gøre Flagsagen med Hensyn til vor Stilling overfor Dan-
mark. naar et Blad som Ministerens paastaar. at Altinget og Befolk-
ningen, som for godt og vel et halvt Aars Tid siden stod samlet og
enigt i denne Sag. nu staar splittet og uenigt angaaende den samme
Sag.------------
Det allerværste i Bladets Skriverier er imidlertid dettes Forsøg
paa at tilegne Finansministeren og én af hans Partifæller Patent paa
Flagsagen. Det er ækelt, fordi det her drejer sig om en Sag, som alle
véd at er en Hjærtesag for hele Folket, og en Sag, som hele Altinget
stod samlet og enigt om sidste Sommer, uden at dette mere kan til-
skrives Hr. Sigur5 ur Eggerz eller Hr. Bjarni fra Vogi end andre.
( fsafold , l(i. Marts 1918).
V. Flagsagen.
Efter at man er bleven bekendt med Resultatet af Førsteministe-
rens Rejse til København, og Udfaldet i Flagsagen, er der. som ret na-
turligt. blevet skrevet en Del derom i vore Aviser, selvom dette ingen-
lunde er sket i større Maalestok. end man kunde vente. Det er i Grun-
den af det Gode, at man i enhver Henseende gaar forsigtigt til Værks,
at man ikke ødsler med Ord. men tænker desto bedre og grundigere
over. hvilken Fremgangsmaade det nu er klogest for os at vælge.
Der er nok ikke ret mange Islændere, som ellers skamker Politik en
Tanke, der ikke i disse Tider jævnlig overvejer denne Sag. prøver paa
at gøre sig det klart, hvad der hidtil egentlig er sket, og
hvad man nu har at foretage sig. Det er efter Omstændig-
hederne naturligt, at de fleste har været længe om at give nogen be-
stemte Standpunkter tilkende: de har følt. at man her maatte begrunde
deres Ord. og et bestemt Svar fra vor Side bliver heller ikke fremsat
i denne korte Artikel, kun nogle spredte Bemærkninger.
Spørgsmaalet, hvad der egentlig er sket i denne Sag. der bevirker,
at Folket nu overvejer Sagen med dybere Alvor og større Interesse,
ja nraaske endda med større Bekymring end nogensinde før. det er i
og for sig ganske lige til.
1 Hovedsagen er der intet nyt sket i denne Sag. Altinget har før
haft den til Behandling og vedtaget Beslutninger derom, der er bleven
indbragt Lovforslag om Flaget, som har været paa Nippet til at blive
gennemført. Danskernes Modstand er selvfølgelig heller ikke noget nyt.
Alligevel er der i Sagen et nyt Moment, som har stor Betydning.