Atlanten - 01.01.1918, Qupperneq 90

92
er andet end en maskeret Separatisme, er vitterlig grundløst, udslynget
i Kampens Hede for at mistænkeliggøre Modstanderne. Hvis det er
Danskernes Alvor, hellere at unde os Adskillelse end Flaget, saa bliver
det vor Sag at vælge.
Hvad Udfaldet af det Valg vilde blive, skal vi ikke her udtale os
om, men det maatte i alt Fald først træffes efter en omhyggelig Over-
vejelse. Men mange vil dog nok tinde det rimeligst, at Danskerne ikke
vil lade det komme dertil, men at de derimod venter, at der ikke bag
Alvoren staar en saadan Styrke, at Sagen ikke endnu vilde kunne
smuldre hen i vore Hænder, hvis vi f. Eks. igen indlod os i en Strid
om Forbindelsen. Der kunde da være Tale om, uden at gribe til For-
tvivlelsens Selvhjælp, at finde paa en Udvej, for endnu mere bestemt
end før at vise, at Islænderne uden mindste Vaklen vil holde sammen
i denne Sag, og ikke give tabt, før den er gennemført — endskønt dette
allerede kan betragtes som tilstrækkelig oplyst og afgjort. Vel er der
ikke blevet foretagen nogen Folkeafstemning angaaende denne Sag,
men paa samtlige Vælgermøder i hele Landet har Stemningen været
den samme, og man kan sige, al Altinget satte Hovedet paa Sømmet,
ved at alle dets Medlemmer blev enige i den. Men til Trods herfor kan
Sagen aldrig blive for grundigt overvejet, og at opmuntre hertil, var
Hensigten med disse Linjer, men derimod ikke at fremsætte et For-
slag, der maatte findes forhastet, forinden Folkets Repræsentanter kan
faa Lejlighed til at forhandle om Sagen.
(»Landid*, 25. Januar 1918).
VI. Flagsagen.
Paa Grund af de nuværende Tilstande her i Landet, har det vist-
nok været de fleste Avisers Mening, at skrive saa lidt som muligt ofTent-
lig om Flagsagen og undgaa a! Ophidselse i denne Sag.
Saaledes som Stillingen nu er. vilde det være ganske uforsvarligt.
Netop fordi Aviserne har vidst, at det ikke var muligt, som Sagen nu
staar, at tage noget bestemt Standpunkt i denne Sag. førend Altinget
træder sammen, saa har de valgt den Fremgangsmaade, at skrive saa
lidt som muligt om nogen bestemt Maade, hvorpaa denne meget vig-
tige og vanskelige Sag burde behandles. Alle og enhver véd ogsaa. al
Altinget optræder i denne Sag som ét Parti.
Det vakte med Rette stor Glæde, at sidste Altingssamling kunde
staa samlet i denne Sag. Stillingen var da bleven den samme hos os
som paa den danske Rigsdag, som har aflagt højtidelig Ed paa at staa
samlet imod vore Frihedskrav. Paa samme Maade lykkedes det for vor
sidste Altingssamling at enes om at staa samlet s o m en Mur i
vore Anliggender udadtil, selvom man naturligvis kan staa
splittet i Partier angaaende de indenlandske Sager, som her-
efter selvfølgelig burde blive det bestemmende for Altingets Partifor-
deling, hvadenten man vælger at klynge sig fast til de gamle Partinavne
eller ikke.