Atlanten - 01.01.1918, Blaðsíða 98

100 —
væg, hvor man i Forvejen har nok at gøre med at klamre sig
fast, er en Situation, der ikke stemmer Sindet til Andagt.
Havde det nu været i Oetober Maaned, vilde vi maaske
ogsaa have set enlige Harer springe rundt mellem Stenene.
Det lyder jo underligt, da Haren ellers er saa lille og beskeden
og ubemærket. Men Sagen er, at den færøske Hare bliver
hvid i Oetober Maaned, den indretter sig med Sneen for Øje.
Men den er for tidlig paa det! Sneen falder først i December,
og følgelig er der en hel Maaned, hvor man i en Fjerdingvejs
Afstand kan se hvide Harer springe rundt paa sort og grøn
Baggrund. Det er mere praktisk for Jægeren end for Haren.
Inde langs Kysterne faar vi ogsaa efterhaanden Øje
paa en Mængde smaa Robaade med 1 eller 2 Mand i hver,
det ligner Nøddeskaller. Det er Færinger, der fisker; og læn-
gere ude paa Havet ser vi M o tor baade„ Sej lski b e, Fisker-
slupper og engelske Damptrawlere, som alle samler sig
paa Fiskebankerne, konkurrerende i Kampen om at fraviste
Havet de uendelige Rigdomme, som det bærer i sit Skød.
Saa retter vi igen Kikkerten paa de store, sorte Fjæld-
vægge, og nu opdager vi noget, som vi slet ikke lagde Mærke
til før. Det er en utallig Masse af smaa hvide Prikker,
Side om Side, i en Uendelighed. Bagved Prikkerne er der
smaa, bitte Huller i Klippevæggene: til hver Prik svarer et
lille Hul, det er som et endeløst Galleri af smaa hvide Statuer
i deres Nicher. Det er Søfuglene med deres hvide Bryster
foran deres Reder i Fuglefjældene. Vi faar maaske Kaptajnen
til at give et Stød i Dampfløjten — hvad der ikke er helt rig-
tig — og i samme Øjeblik bliver de hvide Prikker levende og
sværmer ud fra Fjældet. Himmel og Hav er paa én Gang op-
fyldt af Fugle, Søpapegøjer, Lomvier, Skarver, Alliker og Maa-
ger. Det er en kæmpemæssig Sværm af levende, fjedrede
Skabninger, der fylder Luften og gør den tyk, medens en øre-
døvende Skrigen og Susen forhindrer os i at høre, hvad vi selv
siger. Bliver der ikke ikke gjort Jagt paa denne Rigdom? Jo,
det er saa heldigt, at vi er ankommen midt i F lej et id en,
og nu faar De Lejlighed til at se, hvad den færøske Fugle-
flejning er for noget. En Skare Færinger kommer til Syne
paa den øverste Top af et af disse Fuglefjælde. Vi kender
dem paa de kraftige, spænstige Skikkelser med de ranke
Rygge, paa Knæbukserne og den røde Nissehue, og vi ser,