Atlanten - 01.01.1918, Síða 100

102 -
ejendommelig Urolighed paa et stort Stykke af den spejlblanke
Havflade. I Kikkerten ser vi noget Sort dukke op og ned og
smaa Dampstraaler, der staar i Vejret hist og her, og i samme
Øjeblik saa ved vi, at vi kommer til at overvære et stort og
spændende Skuespil- Jagten paa Grind. Det er en Flok
Grindehvaler, det vi ser, der kan være 500—1000 eller flere,
det er ikke let at afgøre endnu. Kaptajnen har givet Ordre til
Maskinen, og har slaaet Bak for at tage Farten af Skibet. Vi
ligger ganske stille nu, for ikke at forstyrre Flokken. Maaske
kan der blive Brug for os, hvis den søger til Havs, og nu er
det store Værdier, der staar paa Spil. Ogsaa Færingerne
har faaet Øje paa Hvalerne, naar det gælder Grind, har
Færinger Øjne i Nakken. En af de smaa Bobaade har hejst
en Frakke i Toppen af Masten som Tegn paa, at den først fik
Øje paa dem, det har Betydning ved Fordelingen. Telefonen
klinger fra By til By, Mænd løber med Ildbud fra Hus til
Hus, i Fjældet lyser Bavnen med Ild og Bøg for at advare
de Bygder, der ikke har Telefon, Baadpaa Baad sk}rder ud
fra Kysterne bemandede med 8 Mand hver, Motorernes Tøf-
Tøf smælder over Fjordene.
Grindeflokken er allerede omringet, og Hvalerne begynder
at blive ængstelige. De trykker sig tæt sammen og sætter Far-
ten op i samlet Flok, lystrende deres Anfører blindt, som Sol-
dater deres Oberst. Der er ikke Stunder nu at gaa paa egen
Haand! Der er noget uhyggeligt og medynksvækkende ved at
overvære disse Kolossers Kamp for Livet. At Farten trætter
dem er let at se. De dukker under som paa Tælling, er borte,
men maa op igen for at trække Vejret. Lungerne arbejder
som Blæsebælge, man hører Luften hvæse ud og ind med
metalklingende Lyd, som Dampen fra Dampkedler. Alting
afhænger af Føreren; har han Hovedet paa rette Sted, saa
klarer Flokken sig og gaar til Søs. Taber han Snøvsen, saa
ender Jagten inde i en af Bugterne, som egner sig til det, en
Bugt med flad Strand, hvor Hvalerne drives paa Land eller
stikkes ihjæl med lange Spyd, ofte under svære Pinsler, der dog
ved et ordentlig ledet Grindedrab kun staar paa en Time eller
halvanden. Det er et blodigt Skuespil, men mærkelig farefrit,
omend Ulykker kan hænde. Kolosserne er for skikkelige, for
godmodige og for ubegavede til at sejre, hvad der burde være
dem en let Sag, hvis Sagen skulde afgøres blot efter Styrke.