Atlanten - 01.01.1918, Blaðsíða 102

104 —
rejser sig højere og højere, Baaden tumles rundt som en Ægge-
skal, den fyldes og øses ustandselig. Kastevindene tager fat.
Saa ofrer man først Fangsten, senere Linerne, som det kostede
saa stort Arbejde at bjærge. Men nu er det altsammen
forsent. 2—3 Dage efter, naar Uvejret har lagt sig, finder
man Baaden drivende med Bunden i Vejret. Der har siddet
Folk paa Kølen af den, det kan ses ved Spunsetolden, som er
brækket ud med Kniv, for at Luften nedenunder kan slippe
ud, saa Baaden kan flyde roligere. Hvorlænge de har siddet,
og hvormange de var, bliver aldrig opklaret. En lille fattig
færøsk Bygd, med maaske 20—30 Mand, har med et Slag mi-
stet 8 af dem.
Den næstsidste lille Juleaften, jeg var deroppe, gik 4 Baade-
lag tabt paa et Par Timer i mit Lægedistrikt. I en af Byerne
blev kun én — 1 — Mand tilbage, han var 80 Aar og syg.
Der indsamledes paa Færøerne og hernede ved Landsindsam-
ling den Gang 60,000 Kroner til at dække Skaden, og jeg fik
som Medlem af en Komité det ikke meget behagelige Hverv at
fremsætte Forslag om disse Penges Fordeling paa retfærdigst
mulige Maade.
Nu tænker jeg, at De kunde ønske at vide lidt om Færin-
gerne selv, om deres Livssyn og Sædvaner, om deres Tanke-
gang og aandelige Horizont, om Udviklingen, som den har
formet og former sig for dem. Det kan jo kun blive i
ganske korte Træk, men naar de betænker, at vore Lands-
mænd deroppe i omtrent 1000 Aar har levet en isoleret Ro-
binson-Cruso Tilværelse paa deres smaa Klippeøer midt i det
nordlige Atlanterhav, adskilte fra Fastlandet og henviste til sig
selv, uden synderlig Paavirkning af os andre hernede og uden
synderlig Andel i Kulturens, Civilisationens og Fremskidtets
Goder og Onder, og naar De endvidere betænker, at disse
Forhold bestod, saalænge Forbindelsen besørgedes af Sejlskibe
o: lige til den nyeste Nutid, til Dampskibene kom, nøjagtig
til for 60 Aar siden, saa vil De forstaa, at den aandelige
og materielle Udvikling, den færøske Folkekultur, frembyder
saa ejendommelige Forskelligheder fra vor, at det kan lønne
sig at kaste et Blik paa den.
Det er 1000 Aar siden, der kom Mennesker paa Færøerne.
En rigtig Oldtid har disse Øer altsaa ikke. Det var norske
Udvandrere, politiske Flygtninge, og de medbragte det gamle