Atlanten - 01.01.1918, Qupperneq 105

107 —
den. Græsset voksede ind gennem Sprækkerne. Der var in-
gen Vinduer i Væggene, det fattige Lys kæmpede en ulige
Kamp med Halvmørket, det kom ind gennem en Rude i Taget.
Over Ilden hang en Lerpotte eller Gryde. Langs Væggene
var fasttømret Træbænke, og i Baggrunden fandtes Alkoven,
Familiens Sovested, det allerhelligste, en lukket Trækasse af
hermetisk Natur uden Adgang for Lys og Luft. Der lever end-
nu i de færøske Nybygder Mænd i min Alder, som fra deres
Barndom med Ærefrygt husker Revolutionen, da den første
Petroleumslampe ankom til deres Hjem, og som mindes den
Ængstelse, hvormed Børnene paa de høje Helligdage tik Lov
til at betræde de bedrestilledes saakaldte »Glasstue« o: et
Luxusværelse uden Alkove, men med et rigtigt Træbord, rig-
tige Træstole, der kunde flyttes, og en rigtig Glasrude i Væg-
gen, hvorigennem man indefra Stuen havde rigtig Udkig til
den vide Verden udenfor, og hvorigennem Solen banede sig
Vej til Værelsets Indre og kastede sit gyldne Tæppe henover
det hvide Gulv.
Om Søndagen gik man i Kirke, Færinger var — og er—
et religiøst Folk, og Søndag Aften hengav man sig med Barnets
Begejstring til den eneste virkelige Forlystelse, Livet bød paa,
de ældgamle Folkedanse, hvor Mænd og Kvinder, unge og
gamle, bevæger sig i Takt i en lang Række med hverandre i
Hænderne til Sangens Toner fra gamle Kvad. Skolegang var
der ikke, Lærdommen fik man ved Hjemmeundervisning o:
Forældrene lærte Børnene, hvad de selv kunde, men af gode
Grunde heller ikke mere.
Hvis det var smaat med Lys i Hjemmene de lange
Vinteraftener, saa gjaldt det samme i ikke mindre Grad Øerne.
Der var nemlig ingen Fyr. Atlanterhavets begsorte Nattemørke
rugede over dem den lange Mørketid, og de udgjorde derfor
de Søfarendes Skræk; man holdt sig paa Afstand! Læge-
hjælp var en temmelig ukendt Vare; der fandtes én Læge i
Thorshavn til de 17 Øer med de 100 Bygder. Hans Virksom-
hed maa have været anstrengende, men ensformig. Han var
ustandselig paa Rejse, men inden han naaede frem til de Syge,
var de komne sig eller døde.
Saaledes var altsaa Forholdene den Gang, i de nulevende
ældre Færingers Barndom, da de 2 Begivenheder indtraf,
som brød forstyrrende ind i denne lille uberørte oldnordiske