Atlanten - 01.01.1918, Blaðsíða 107

— 109 -
Hjælpefyr. Der er Bank og Sparekasse. Telegrafen gaar
til Island og København over England. Der er Traadtelefon
mellem de Heste Øer og traadløs et enkelt Sted, hvor Kablet
ikke kan holde. Jeg havde Efterretningen om Slagene ved
Liége og Marne samme Dag som København. 4 lokale Aviser
udkommer hver Uge, danske Dagblade, Ugeblade og Bøger spredes
i Mængde deroppe. Indbyggerantallet er steget fra 8000
til 20,000. Der er 7 Læger, 3 Sygehuse, et stort Sanatorium
og statsanerkendte Sygekasser overalt. Bogstuerne forsvinder
og vil snart selv være en Saga blot. Overalt ses nye, luftige
og lyse Boliger, adskillige Steder i Villastil og ofte med
Drikkevandsledning. Der er Forsamlingshuse overalt med
Dans, politiske Diskussioner, Foredrag, Dilettantkomedie. I
Thorshavn er Realskole, Kommuneskole, Seminarium,
Højskole og Navigationsskole, i andre større Landsbyer
faste Landsbyskoler overalt. I de mange mindre, spredte
Smaabyer med de faa Huse kniber det. En Skole kan ikke
anbringes i hver, og Naturforholdene tillader ikke Børnene at
samles i en enkelt af dem. Saa klarer man sig méd den saa-
kaldte Omgangsskole, der ikke mere kendes hernede. Læ-
reren rejser rundt fra By til By og opholder sig en kortere Tid
hvert Sted. Resultatet maa selvfølgelig blive derefter. Sporten
har holdt sit Indtog, Ungdommen spiller Fodbold med samme
Iver som her. Den færøske Ungdom er i det Hele ikke saa
billig, som den var i gamle Dage. Den faar et mere og mere
europæisk Tilsnit. Mange af dem modtager en vis Uddannelse
paa danske Højskoler og Seminarier og vender tilbage et Hoved
højere end alt Folket. Hvor meget eller hvor lidt de i Virke-
ligheden er avancerede i aandelig Vækst, lader sig jo ikke al-
tid bedømme rigtigt af de brede Lag, der intet har at sammen-
ligne méd.
Det kan tilføjes, at det færøske Fiskeri selvfølgelig ikke
har kunnet bære denne Udvikling uden Hjælp. En stor Del
er Statens Værk, som naturligt er; de har jo samme Krav paa
Støtte som Amt og Kommune hernede, og vi har en gammel
Gæld at betale til Færingerne — og i ikke mindre Grad til os
selv. For som altid, naar det gælder Danmarks fjerne Besid-
delser, kommer vi bagefter. Broderparten af Millionfiskeriet
ved de danske Kyster deroppe har Englænderne taget med de-
res store Damptrawlere. Her burde Danmark være kommen